Duffy er tæt på soulrødderne, og så er hun sød og charmerende.
Roskilde Festival er i sig selv en tidslomme. I går blev der taget hul på endnu en, da der gik Roskilde Motown i den under den store Arena-dug med et publikum godt over festivalens aldersgennemsnit. Duffy, den næste hvide soul-sensation efter Amy Winehouse, viste, at hun i sandhed er en sangerinde af den gamle soul-skole med en vibrato som få.Den 24-årige waliser har ikke samme power og helt igennem originale udtryk som Winehouse, men både som sangskriver og sanger er Aimee Anne Duffy langt tættere på soulrødderne og mere beskidt end de senere års, hvide soulhits som Anastasia og Joss Stone. Og så har hun megahittet 'Mercy'.
Med lukkede øjne
På vej dertil måtte man overgive sig til hendes udtryksfulde og sikre vokal i skønne sange som 'Warwick Avenue', 'Serious' og 'Stepping Stone'. Selvom hun var sød og charmerende som en ung Goldie Hawn, voksede oplevelsen ved at lukke øjnene og lade sig rive med på en svævetur ud over Roskilde Fjord, over de britiske øer til de blødeste bomuldsmarker i det gamle soul-land.
Manglede numre
Hendes seksmands band var ikke noget at skrive om, og som koncert led den under, at Duffy kun har udgivet debutalbummet 'Rockferry' og ikke havde materiale til mere end 50 minutter. Til gengæld tryllebandt Duffy helt alene, og der var overhovedet ingen nåde, da 'Mercy' kom: Gåsehuden sprang frem, hofterne vrikkede uimodståeligt og årets første festivaldans var en realitet; en ekstra stjerne alene for den.
