Historisk rap fra L.O.C.
'Jeg er ikke en ridse i lakken, jeg er et åbent brud'.L.O.C. krængede det inderste ud fra start i nummeret 'Blod i min hud', da han lørdag skrev hiphop-historie som den første danske rapper til at fylde K.B. Hallen.
Ligesom han var den første der gjorde det i Scandinavian Congress Center i Århus fredag.
Efter at landets salgsmæssigt største rapper i marts udgav dobbeltalbummet 'Melankolia/XxxCouture' til fortjente top-anmeldelser, direkte nummer et på salgslisten og et salg på over 30.000, var de 3.000 toptændte publikummer ikke alene fællessangere på tidligere hit, men også på alle 12 nye udgydelser, han spyttede ud.
Med stor sikkerhed viste L.O.C., at han er landets rapkonge. Siden sin debut 'Dominologi' i 2001 har den deprim-labile, 28-årige, halvirske vestårhusianer været på konstant kunstnerisk optur. 'Inkarneret' fra 2003 gav kommercielt gennembrud med 'Undskyld (so)', og på 'Cassiopeia' fra 2005 viste han vejen med den bekendelsesrap, som for alvor folder sig ud i et vellykket, højt ambitionsniveau på 'Melankolia/XxxCouture'.
Albummet er bygget over de syv dødssynder - hovmod, grådighed, utugt, misundelse, frådseri, vrede og dovenskab - og består af et meget mørkt og dystert album med en rap om hver dødssynd, og et mere poppet og mindre dystert om de samme synder der sikrer succes, rigdom og idoldyrkelse.
Det er kompromisløst åbenhjertige tekster, hvor machomanden Liam O’Connor er i knæ og græder, og det er hiphop med ørehængende basbeats, electronica, industrial og ’80’er-pop hårdt og skramlet trukket op af producer Rune Rask der (igen) betræder helt nyt land.
På 'Melankolia' er det tungt og urovækkende. På 'XxxCouture' er det stadig dystert på bunden, men samtidig tiltrækkende og bliver ikke meget mere pop-kommercielt, når L.O.C. synger mere end han rapper, Simon Kvamm synger omkvæd, og der sågar er samplet fra Nik & Jay’s 'Boing'.
Live delte L.O.C. det mørke og det lyse op, så han startede tungt med fem numre fra 'Melankolia' - en start der godt kunne have været mere festlig.
Så kom et medley af egne tidligere numre og hans versioner af Jokerens 'Havnen', Johnsons 'Fra mit kvarter', U$O’s 'Ingen diskussion' og Nephews 'Hospital' – en klar fest, men man manglede nogle gæster, især var det mærkeligt, at Simon Kvamm ikke var med, da han øjeblikket efter trådte ind og leverede tilbage til L.O.C. på 'Superbia'.
Det var et af aftenens højdepunkter og det første af tre numre fra 'XxxCouture', som fungerede optimalt, og man var lige godt inde i L.O.C.’s nye univers, da han faldt tilbage til 'Drik din hjerne ud', 'Frøken Escobar', 'Du gør mig…' og 'Undskyld (so)'.
Bagefter i afslutningen med de sidste fire 'XxxCouture'-numre og midt i ekstranumrene blev man igen afbrudt. Denne gang helt uforståeligt af en total festdræber med videoen til 'Hvorfor vil du ikk’ (ha’ mig)?', L.O.C.’s svar på Thomas Helmigs 'Nu hvor du har brændt mig af', som vi endda havde fået live tidligere på aftenen.
Storskærmen fyldte godt nok hele scenen, men var også det eneste og uinteressante element i en meget uambitiøs scenografi der virkede visuelt minimalt.
Til gengæld var der knald på afslutningen med 'Slik' med Suspekts Orgi-E som gæst, samt hittet 'XxxCouture' - når jeg går ud / når hun går ud / når han går ud...
Efter de 100 minutter, og efter iøvrigt at have overværet koncerter på de fleste af hans turnéer, er konklusionen klar. L.O.C. er stadig ikke den store entertainer, men fraværet af druk og stoffer i hans liv har gjort ham langt mere professionel og fokuseret, og hans stramme rap trængte bedre end nogensinde igennem den massive lydmur fra en trommeslager, en keyboardspiller og Rune Rasks computer.
Både rap og musik står stadig skarpere på album. Men der var dømt 3.000 tilfredse fjæs og top hiphop tættere på fem end tre stjerner.
