Selvom Jennifer Lopez og hendes mand Marc Anthony tilsammen tjener det, der svarer til 170 millioner kroner om året gider de tilsyneladende ikke betale ejendomsskatte. Nu er de inviteret til torskegilde

Popsanger-parret Jennifer Lopez og Marc Anthony ejer huse over det meste af USA. Men lidt for ofte har de angiveligt "glemt" at betale ejendomsskatter.

Og derfor har de nu fået en uønsket nytårsgave: en regning på små tyve millioner kroner.

Allerede i 2007 fortalte Marc Anthony i et interview med bladet People, at han synes, at de amerikanske ejendomsskatter var alt for høje.

Derfor tøvede han angiveligt med at betale uden diskussion med myndighederne.

Men nu er skattefar og de andre myndigheder åbenbart blevet trætte af at forhandle med Anthony. Og de vil bare have deres penge inden 1. marts 2011

Tilsammen er Jennifer Lopez og Marc Anthony gode for 1,4 milliard kroner.