Baals fans går stadig mere op i bandet, end de går op i deres fladskærme, og derfor fortsætter orkestret – interview med Bjørn Fjæstad
-Forleden så jeg en TV-reklame, hvor de brugte et Doors-nummer som underlægning. Det må man altså ikke, mand! Det er jo stor, stor musik, og det må ikke besmittes af reklamer.-Dét ødelægger da éns indre soundtrack, hvis man kommer til at tænke på en Renault, når man hører ”Light My Fire” for eksempel.
Bjørn Fjæstad er 44 år, han har gennem næsten 15 år været sanger i Baal, og dertil er han noget så sjældent som ren af musikhjertet, som det ovenstående citat gerne burde indikere.
Efter et gedigent gennembrud med debuten, den svulstige cabaretrocker ”Sensorama”, fra 1996 har Baal stilistisk flakket frem til sidste års glimrende popalbum ”Behind Your Echoes”. På den konto har Baal formentlig sat meget popularitet over styr.
-Men det får være, for slingrekursen er fuldt bevidst, understreger Bjørn.
-Grundstoffet såvel i vores tekster som vores samvær i Baal har altid været at holde et nærvær og noget menneskelig kontakt, som sangeren siger.
-Jeg er selv ret god til at falde i et sort hul over den måde, verden kan være på, så jeg har rigtig meget brug for Baal, og det har de andre også. Selv om vi alle sammen har familier og børn, så har vi også den dér melankoli. Så for os handler det ikke så meget om popularitet, som det handler om at være sammen om noget god musik. Baal er vores holdepunkt.
Et holdepunkt, bandet deler med deres fans. Slingrekurs eller ej sælger Baal stadig ud, når de giver koncerter, som de netop har gjort på dén turné, som genoptages til maj.
-Baal er jo terapi for os, men skulle noget endelig få os til at holde op, så ville det være, hvis der ikke kom nogen til koncerterne, siger Bjørn.
-Vi har vores egen menighed, som synes, de skal ind og se Baal. Og dét er vores gulerod og dét, som gør os relevante. Hvis vores menighed begyndter gå mere op i deres fladskærme, end de gør i os, stopper vi.
-Faktisk troede mange, at Baal VAR stoppet, indtil ”Behind Your Echoes” ramte hylderne i oktober sidste år efter tre års tavshed fra bandet.
Tre år brugte bandet på teaterkoncerter og forskellige individuelle projekter.
-Pludselig var Baal ikke mere terapi men vanetænkning, og derfor valgte vi at holde en pause, reflekterer Fjæstad.
-Jeg kunne sgu’ bare ikke mere. Det var trist og kedeligt. Men pausen medvirkede så til, at vi vendte tilbage til hinanden med en ren tavle. Der var ikke længere noget forventningspres, og vi kunne bare koncentrere os om at lave noget god musik – ja, dér var den igen. Vi har sat ambitionerne gevaldigt ned. Der er sgu’ ingen af os, der gider springe fire meter længere.
Med andre ord har Baal det fint, som de har det.
-Jeg værner om Baal som vores fristed, siger Bjørn.
-Vi skal sgu’ ikke kaste os ud i reklamer eller lignende for at sælge plader. Vi har én gang decideret forsøgt at skrive hits, nemlig på vores tredje album ”Funtex”, men ved du hva’: sådan noget kan folk sgu’ godt gennemskue, så det blev ikke til noget som helst.”
Således bliver det altså et rent og skært tilfælde, hvis Baal en dag skulle få det forkætrede store hit. -Ja, det kan du roligt sige!
Bjørn Fjæstad sætter en latter op. Bevidst om at menigheden er derude, og at han og resten af bandet har plads og tid til de sideprojekter, som betyder så meget for dem.
-Livet skal sgu’ udforskes. Ingen ved hvor kort det bliver…
