Imponerende og gennemarbejdet værk om Heavy Metals historie – internationalt og i Danmark.
Endelig – som i ENDELIG! – en bog og en skribent, som tager rockens mest populære subgenre de sidste fyrre år alvorligt. Og tag nu ikke alt for tungt på det dér med ”subgenre”, for Jens Rasmussen argumenterer flere steder overbevisende for, at hård rock og Heavy Metal fremdeles er det tætteste rockmusik i dag kommer på rock’n’roll, som den slags oprindelig var ment. I og med at Rasmussen trækker en lige linje og argumenterer godt for den fra metalrocken tilbage til Rolling Stones, Chuck Berry, Eddie Cochran og tidlig Elvis.
Alene det, at han gør det, turde sige noget om, hvor grundigt forfatteren er gået til værks med denne bog. Og ”grundig” er vitterlig det operative ord hér. Fra Black Sabbaths første ildevarslende akkorder på debutalbummet – naturligvis udgivet fredag 13. februar 1970 – via betonrocken og punk i 70’erne via hairmetal, thrashmetal og New Wave Of British Heavy Metal i 80’erne samt death metal og de talrige metalhybrider i 90’erne helt frem til den traditionelle metals comeback i det nye årtusinde er denne bog ganske enkelt noget nær den mest gennemresearchede bog om rock, jeg nogensinde har læst.
Ved man ikke noget om Heavy Metal er denne bog simpelthen obligatorisk. Hér får man nemlig hele historien om HM som verdensomspændende fænomen. I den sammenhæng er specielt de tråde, Rasmussen trækker til danske ”troende” – bogstaveligt talt fra det tidlige 70’er kultnavn Old Man And The Sea via Mercyful Fate og Pretty Maids til Volbeat – bogen igennem fantastisk flot set og sat ind i sammenhængen.
Dér er virkelig interessante historier at hente – selv for én som jeg, som ind imellem er blevet skudt i skoene, at jeg ved ganske meget om hård rock og Heavy Metal.
Skal man endelig kritisere noget ved ”Heavy Metal – 40 år med Heavy Metal” må det være, at Rasmussens videnskabelige tilgang til emnet i perioder medfører et lovligt tørt og stift akademisk sprog. Underholdningsværdien er således til at overskue, hvilket er synd i en genre, som om nogen flyder over af bizarre optrin og tildragelser.
Underholdning har så næppe været forfatterens primære sigte. Jeg gætter på, at dét sigte har været langt om længe at få skrevet den komplette historie om Heavy Metal og hård rock, tage den alvorligt og få rockens mest forkætrede genre sat i den rette sociale, sociologiske og samfundsrelevante sammenhæng. Og at gøre det i fin balancegang mellem fakta og forfatterens åbenlyse kærlighed til genren. Dér er bogen noget nær perfekt og herfra skal lyde en gigantisk 666-fold lykønskning med præstationen.
PS: For at komme eventuelle beskyldninger om inhabilitet i forkøbet: selv om Jens Rasmussen har været så venlig at citere mig for et par betragtninger i bogen, havde udeladelse af samme ikke kunnet påvirke min bedømmelse af det fine stykke arbejde, han har gjort.
