Den forventningsfulde og glade stemning, der herskede omkring Parken fredag, blev afløst af tårer og skuffelse, da Take That aflyste lørdagens koncert.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>"Vi har ventet på at se dem siden 1992. Vi er bare så skuffede," fortæller Jeanett Gadeberg, der sammen med sine veninder Anne Jørgensen og Connie Møller er taget hele vejen fra Struer for at se deres store idoler i Parken lørdag aften.

BM

De tre veninder stod i kø og skulle lige til at gå ind i Parken, da de fik den triste besked.

"Vi stod helt fremme i køen, da en af vagterne råbte, at koncerten var aflyst, fordi Robbie har fået maveforgiftning. Først troede vi, det var en joke, fordi vagten blev ved med at smile, da han sagde det, så folk blev i køen,“ fortæller Jeanett, inden hun i arrigskab sparker til en stor papkasse, der ligger og flyder i det kaos, der er opstået omkring Parken efter aftenens aflysning.

"Nu må vi ud og finde nogle strippere, vi kan trøste os med," lyder det til slut fra Jeanett Gadeberg.

Veninderne Jeanett Gadeberg, Anne Jørgensen og Connie Møller var taget hele vejen fra Struer for at se deres store idoler.
Veninderne Jeanett Gadeberg, Anne Jørgensen og Connie Møller var taget hele vejen fra Struer for at se deres store idoler.
Vis mere

Hardcore-fans føler sig snydt

Umiddelbart efter koncerten blev aflyst, opstod der en del forvirring blandt de mange fans, der var på vej til Parken, fortæller bt.dks reporter på stedet.

"Der var en del kaos, da jeg kom herud ved en 18-tiden. Nogle gik stadig imod Parken, mens andre lignede store spørgsmålstegn og gik den modsatte vej med mobiltelefonen klistret til øret. Folk troede ikke rigtig på at koncerten rent faktisk var aflyst, så der var en del forvirring.”

Han fortæller også, at mange af fans'ne føler sig snydt, fordi lørdagens koncert var den første, der blev annonceret, og derfor var de de mest hardcore fans af Take That og Robbie Williams, der havde sikret sig billetter.

“Jeg har set folk med tårer i øjnene og mange er sure over, at det er lørdagens og ikke fredagens koncert, der blev aflyst, fordi de føler, at lørdagens koncert var for de “rigtige” fans."

De mange fans kan pengene for deres billetter returneret på mandag, oplyser Live Nation i en pressemeddelelse