Olieselskabet Shell har den tvivlsomme fornøjelse at optræde i talrige af de svindler-mails, der bliver sendt til Danmark.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>»Vi har i årevis fået op mod 100 henvendelser om året fra kunder og samarbejdspartnere, som har fået en vidtløftig henvendelse fra en påstået advokat i Nigeria. Det hænger utvivlsomt sammen med, at vi er et af de få selskaber fra Danmark, der i større stil har kontakt til Nigeria,« siger kommunikationschef i Dansk Shell, Annemette Moesgaard

»Brevene omhandler altid et astronomisk beløb, som eksempelvis præsidentens enke har fået stukket under sengen, lige inden han udåndede, en stor samling diamanter eller ledige oliepenge, som ingen mærkværdigvis har lyst til at eje.

Normalt reagerer vi ikke på brevene, men hvis navngivne personer hos os optræder i dem, overgiver vi materialet til politiet,« oplyser kommunikationschefen.

Ifølge Annemette Moesgaard er historien om den trafik-dræbte, Shell-ansatte dansker pure opspind.

»Og jeg har heller aldrig hørt om nogen, der har fået de mange millioner dollars, som bliver lovet i brevene,« forsikrer hun.

baa