De to røvere, der i nat slog til mod Royal Casino i Aarhus, brugte kun 37 sekunder på røveriet. Det viser en overvågningsvideo af røveriet, som politiet netop har frigivet.

På videoen kan man se, hvordan røverne præcis kl. 01.49.00 natten til onsdag flår døren til Royal Hotel og Casino op. De løber ind i forhallen, hvor den ene af røverne truer portieren et våben, formentlig en maskinpistol.

Derefter løber de videre ind i casinoet til kassen, hvor kasseren og de andre tilstedeværende bliver truet af den røver, der bærer våbnet.

Samtidig får den den anden røver udleveret de 104.000 kr. i kontanter af kasseren, som bliver lagt i en sort plastiksæk.

Kl. 01.49.37 river røverne igen døren til gaden op og forsvinder ud i den mørke nat.

Politiet efterlyser stadig vidner, der har set de to mænd forsvinde af Rosensgade og videre af Mejlgade mod Nørreport.

SPONSERET INDHOLD: Royal casino tilbyder dig 100 chancer uden indbetaling.