I fuld muslimsk klædedragt forsøgte en kvindelig postrøver at narre politiet. Men hendes hjemmelavede burka lignede ikke helt den ægte vare.

Den var hvid og gik kun til knæene, og et par vidner har nu afsløret, at postrøveren tilsyneladende var en pæredansk cirka 25-årig kvinde med langt lyst hår i hestehale, en sommerbluse og et par ditto sandaler.

To vidner så nemlig den burka-klædte kvinde gå ind i en baggård ved siden af posthuset efter røveriet.

Her smed hun den hvide dragt og spadserede væk med den i sin Føtex-pose, hvor pengene også lå. Kvinden røvede 10.900 kr.fra posthuset på Frederikssundsvej 282 ved Husum Torv i fredags. -san.