Med en machete i hånden prøver to centralafrikanske borgere at tvinge sig adgang til et togtoilet. 

Sekunder forinden er en dreng flygtet derind. Det er en voldsom video, som det italienske politi har frigivet af et røveri på et tog. 

Du kan se hele optrinet i toppen af artiklen.

I en pressemeddelelse om hændelsen oplyser politiet, at de to røvere også angriber og sårer drengen, før han må aflevere sin taske og telefon. 

Da politiet får nys om de to røvere bliver toget dog stoppet på stationen Olgiate Molgora i Lecco, hvor de anholder de to røvere. 

Politiet kunne efterfølgende gennemsøge toget, hvor de fandt et knojern og macheten. 

Ud fra videoen identificerede politiet yderligere to medsammensvorne, som efterfølgende også er blevet anholdt.