En af Danmarks mest kendte hesteopdrættere, John Byrialsen, som står bag bl.a. Viegård Stutteri og Viegård Sport Horses i Skals ved Viborg, er ramt af en særdeles grov vanrøgtssag af sine heste i sin afdeling i Posadowo i Polen.

Vanrøgten er blandt andet dokumenteret med videoklip, der viser dyrenes opsigtsvækkende dårlige tilstand. Dagens historier om vanrøgten i Polen har fået Dyrenes Beskyttelse til at bese John Petersens stutteri i Skals i dag fra offentlig vej, da det er privat ejendom.

- Vi kunne ikke se, at der var noget galt med dyrene fra den offentlige vej, men efter sagen i Polen har vi nu henvendt os til blandt andet politiet og anbefalet dem at undersøge stedet, siger Tina Engberg, der er kommunikationschef i Dyrenes Beskyttelse.

Ifølge en af John Byrialsens medarbejdere på Stutteri Viegård befinder hovedpersonen sig i øjeblikket i Polen, hvor han mandag sidder i møde med dyrlæger. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra John Byrialsen.