Den transseksuelle diva Sandra Day er død, blot uger inden hendes længe ventede debutalbum skulle på gaden.

Sandra Day døde onsdag, efter hun mandag blev fundet i sit hjem med en kraftig hjerneblødning.
Hun blev 71 år gammel.

Sandra Day var Vestebros ukronede piskedronning, hun har drevet et s/m bordel, været stripper, skuespiller og cabaretsangerinde - og ville den 12. januar på sin fødselsdag, også kunne have kaldt sig pladedebutterende sangerinde.

Pladen udkommer dog stadigvæk, det hedder 'Sing - don't cry' og er produceret og skrevet af Johnny Stage (Sort Sol, Martin Hall m.f.).

Sandra Day ønskede ikke en begravelse, der vil istedet blive afholdt en mindeceremoni.