Det ser sort ud for Nicolas Cage. Han skylder det amerikanske skattevæsen 6,35 millioner dollars, cirka 32,3 millioner kroner, og kan læne sig op ad en personlig konkurs.

Det ser sort ud for Nicolas Cage. Han skylder det amerikanske skattevæsen 6,35 millioner dollars, cirka 32,3 millioner kroner, og kan læne sig op ad en personlig konkurs.Skuespilleren fik tidligere på året en skatteregning på cirka en trediedel af dette beløb og der blev gjort udlæg i hans villa i New Orleans. Nu er kravet steget og skattevæsenet har ifølge nyhedsbureauet UPI taget pant i alle »Leaving Las Vegas«-stjernens ejendomsbesiddelser.

Cage har siden i sommer solgt ud af sine mange boliger. Han skilte sig først af med sit slot i Tyskland og fornylig fulgte en villa uden for New York. Desuden har Cage sat sine huse og lejligheder i Las Vegas, New Orleans, Los Angeles og England til salg.

Skatterestancen stammer fra 2002 og frem.

Ved siden af problemerne med skattefar slås Cage med en bank, der forlanger et misligholdt lån på to millioner dollars indfriet omgående. Sagen er indbragt for retten i Los Angeles.