Den kendte musicalskaber Andrew Lloyd-Webber er i stor sorg. Hans ældste søn er blevet alvorligt syg.

»Jeg er helt knust over at sige, at min ældste søn Nick er kritisk syg,« udtaler han i en pressemeddelelse.

Den 74 årige musical legende oplyser ifølge Daily Mail, at den 43-årige søn, der ligesom sin far er komponist, har kæmpet med mavekræft de seneste 18 måneder. Og nu er det blevet så slemt, at han er blevet indlagt.

Ifølge Lloyd Webber er sønnens tilstand årsag til, at han formentlig ikke tager med til premieren på sin seneste musical 'Bad Cinderella'.

Andrew Lloyd Webber med sin kone, Madeleine Gordon, i 2005.
Andrew Lloyd Webber med sin kone, Madeleine Gordon, i 2005. Foto: JEFF HAYNES
Vis mere

»Jeg har derfor ikke været i stand til at overvære de seneste forhåndsvisninger af 'Bad Cinderella', og som tingene ser ud, vil jeg ikke være i stand til at heppe på dets vidunderlige skuespillere, scenefolk og musikere til åbningsaftenen denne torsdag,« lyder det fra Andrew Lloyd Webber.

Selvom han beskriver sønnens tilstand som kritisk, så håber familien dog fortsat, at det vender til det bedre.

»Vi beder alle for, at det vender for Nick. Han kæmper modigt imod med sin ukuelige humor, men i øjeblikket er min plads hos ham og familien,« lyder det videre fra Lloyd Webber.

Sønnen Nicholas Lloyd Webber, som kaldes Nick, er fra Andrew Lloyd Webbers første ægteskab med ekskonen Sarah Hugill.

Andrew Lloyd Webber med sin ekskone, Sarah Brightman, samt deres to børn i 1980. Til venstre ses sønnen Nicholas, som i dag er voksen.
Andrew Lloyd Webber med sin ekskone, Sarah Brightman, samt deres to børn i 1980. Til venstre ses sønnen Nicholas, som i dag er voksen. Foto: Ed Bailey
Vis mere

Nicholas Lloyd Webber er fulgt i sin fars fodspor og er ligeledes en succesfuld komponist og har blandt andet skrevet musicalen 'Fat Friends The Musical'.

Han er gift med Polly Whiltshire.

Andrew Lloyd Webber, der både er komponist og skaberen bag en række musicals som 'The Phantom of the Opera', har yderligere fire børn. Datteren Imogen på 44 år er ligeledes fra det første ægteskab, mens datteren Isabella på 26 år og sønnerne Alastair på 30 og William på 29 år er fra hans tredje ægteskab med Madeleine Gurdon.

Andrew Lloyd Webber er komponist og elsker at stå på en scene.
Andrew Lloyd Webber er komponist og elsker at stå på en scene. Foto: JEFF J MITCHELL
Vis mere

Andrew Lloyd Webber vil for øvrigt være komponist til et af de 12 nye stykker musik, der vil blive spillet ved kong Charles kroning 6. maj.

Musicalskaberen har gennem tiden haft så stor succes med sin musik, at han af Sunday Times i 2006 blev udnævnt til den 87.-rigeste person i Storbritannien. Siden er han dog faldet nogle pladser.

I 2022 besad han dog titlen som den 3.-rigeste musiker i Storbritannien med en formue vurderet til 495 millioner pund svarende til 4,2 milliarder kroner.