Den britiske sangerinde Lily Allen langer hårdt ud efter en gæst, hun selv har inviteret til sit forestående bryllup.

Overhalingen sker efter én af de inviterede gæster har lækket den bryllupsinvitation, som den unge sangerinde og hendes kommende gemal Sam Cooper netop har sendt ud til pressen.



- Du, som lækkede min bryllupsinvitation til pressen, er en stor idiot og ikke velkommen til mit bryllup længere. Hav dog lidt respekt og bliv hjemme, raser Lily Allen på Twitter ifølge det amerikanske site people.com.



11. juni går hun til altret med kæresten, og efter ceremonien holder parret en privat fest for deres nærmeste familie og venner i Gloucestershire tæt på deres hjem. Men nu har én af de inviterede gæster lækket sin invitation til et engelsk medie. På indbydelsen kan man se parrets ansigter, der er blevet photoshoppet på kroppe siddende på en traktor.

Kæresten Sam Cooper har angiveligt friet i julen, og people.com mener også at vide, at Allen har mødtes med den tyske modeskaber Karl Lagerfeld i Paris for at diskutere bryllupskreationer.