Den barmfagre nøgenmodel springer nu ud som sangerinde.

Hun er mest kendt herhjemme for sin smækre krop, et sæt ualmindeligt store silikonebryster og så sit forliste forhold til modellen Oliver Bjerrehuus.

Men nu vil Jackie Navarro ikke kun være kendt for sine forreste attributter og sit smukke chokoladebrune udseende. Frøken Navarro har tegnet en pladekontrakt med Universal Records, og det har indtil videre kastet singlen ’Touch My Tits’ af sig, som kan downloades på iTunes.

- Jeg er født ind i showbiz og vokset op med det. Så om jeg er model eller sangerinde – jeg synes ikke, der er den store forskel, siger Jackie Navarro til bt.dk og fortsætter.

- Jeg er jo ikke den nye Mariah Carey, det ved jeg godt. Men det er sjovt at prøve noget nyt, og pladeselskabet er helt vilde med den. Så nu satser vi på Danmark først og så udlandet bagefter, fortæller den storbarmede model, som afslører, at hun har mere musik i ærmet.

- Indtil videre er det kun denne single, men der er andre tracks på vej, og jeg håber på en plade, lyder det.

Selvom hun har skiftet showbizz-retning, så tyder titlen ’Touch My Tits’ dog på, at Jackie Navarro har lidt svært ved helt at slippe taget i de dyrt betalte fortrin på vejen mod en ny karriere.

- Jeg er mest kendt for mine bryster, men det er en sarkastisk titel. Det er bare for sjov, siger Jackie Navarro, som snart skal på turné med sin nye single – og formentligt nogle af de andre tracks – til august.

Vi starter på K3 (natklub i København) og så regner jeg med, at jeg også skal til Jylland på et tidspunkt, siger nøgenmodellen, som lover, at publikum kan forvente en stor oplevelse.

- Det bliver rigtig godt. Vi får lavet et super godt og overspillet show. Og jeg får nogle rigtig gode dansere med.

Bliver det frækt?

Hihi… Det kan jeg ikke afsløre, griner Jackie Navarro.