Det er svært at forestille sig, at der kan være fordele ved at skulle have opereret en grenstump ud af foden, men det er lige præcis situationen for musiker Bjørn Hansen.

Den populære dansktopmusiker har ifølge Her og Nu været en vild tid igennem.

Bjørn Hansen fra bandet Bjørn & Okay havde trådt på en gren, og lægen skulle operere et stykke ud, som konen Gerda ikke havde fået ud. I den forbindelse tog lægen et hjertekardiogram.

» Han sagde til mig, at mit hjerte slog perfekt, og at hjerteklapperne var helt fine. Men jeg skulle sætte mig over i en stol og blive siddende, for 'du er en tikkende bombe,« har den 80-årige musiker fortalt til mediet.

»Hvis du får en blodprop nu, så ser vi dig ikke mere', sagde han til mig. Jeg var SÅ forkalket, og 10 minutter efter holdt der en ambulance, som kørte mig til Aalborg Sygehus.«

Enten var det et dårligt hjerte eller åreforkalkning, som truede Bjørn Hansens liv.

Han blev derfor opereret, men efterfølgende dannede der sig også en blodprop efter indgrebet, som så skulle håndteres. Nu er musikeren dog i bedring, lyder det fra ham.

Bjørn Hansen er far til den anden kendte dansktopsanger Johnny Hansen fra bandet Kandis.

Han har tidligere forklaret, hvordan det nogle gange var svært at stå i skyggen af sin far og være 'lille Bjørn'.

Det kan man læse meget mere om her.

Far og Søn, Musikerne Bjørn Hansen fra Bjørn og Okay og Johnny Hansen fra Kandis.
Far og Søn, Musikerne Bjørn Hansen fra Bjørn og Okay og Johnny Hansen fra Kandis. Foto: Ernst Van Norde
Vis mere