X Factor dommer har et hjerte af guld

Cheryl Cole redder barndoms-veninde fra narko-død

FRANCE-FILM-FESTIVAL-CANNES

Cheryl Cole hjalp barndomsveninden Katherine Tait ud af et toårig langt stofmisbrug. (Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT) Se stort billede

Selvom den succesfulde sangerinde Cheryl Cole har millioner af pund på bankkontoen og er kendt i hele verden, så trådte hun alligevel til, da en gamle veninde var ved at sælge sit liv til stoffer.

Cheryl Coles barndomsveninde, Katherine Tait, fortæller nu åbent om, hvordan den succesfulde sangfugl hjalp hende med at komme ud af et årelangt stofmisbrug, mens hun var medlem af gruppen Girls Aloud og for alvor var ved at få gang i karrieren 

- Hvis jeg havde fortsat med at tage stoffer, ville jeg være død nu – jeg skylder mit liv til Cheryl, siger den taknemmelige  barndomsveninde, Katherine Tait.

- Hun sagde: Du er alt for god til det her. Du kommer fra en god familie, du har en lille dreng. Du skal stoppe!, fortæller Katherine Tait i et interview med den engelske avis, the Mirror.

Cheryl Cole og Katherine Tait har kendt hinanden siden de var fire år gamle. De er vokset op sammen på samme gade, hvor de kun boede fire huse væk fra hinanden.

Katherine fortæller, at Cheryl brast sammen i tårer, da hun først opdagede at veninden var afhængig af stoffer. Men beskeden blev værre, da hun fandt ud af, at Cheryls daværende kæreste, Jason Mack, tog stoffer sammen med bedsteveninden.

- Mig og Jason var venner, og han var også afhændig. Jeg plejede at gå hen til hans hus, hvor vi røg det sammen. Det var i 2002 og Cheryl havde været sammen med Jason i ca. et år.

Cheryl valgte at gå til Katherines forældre og fortælle, at deres datter var afhængig af heroin. Samtidig fik hun kæresten til at droppe misbruget, og stod bag ham hele vejen gennem den smertefulde periode.

- Cheryl har sikkert ikke tænkt over det, men det at hun fortalte min mor sandheden om mit misbrug, var det bedste hun kunne have gjort. Jeg har aldrig takket hende for det, men jeg ville aldrig være blevet stoffri uden støtte fra min familie – og Cheryl var den person, der hjalp mig med at få det.

- Jeg er så glad for, at hun har gjort det så godt, og jeg er stolt af at kalde hende min ven, siger Katherine.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: