AaB har fået topscorer Lukas Spalvis klar til Viborg-kampen, hvor de fortsætter jagten på guld

Lukas Spalvis har scoret ni mål i de seneste seks kampe for AaB. Derfor har AaBs lægestab kæmpet for at få topscoreren klar til onsdagens kamp mod Viborg.

Spalvis fik problemer med ryggen i søndagens 2-0 sejr over Brøndby, hvor angriber scorede begge mål.

Han meldte selv op efter kampen, at han tvivlede på deltagelse i onsdagens kamp mod Viborg, men den "kamp" har den brandvarme angriber fra Litauen altså også vundet.

Derudover har AaB atter Rasmus Würtz tilbage i startopstillingen efter karantæne i Brøndby-kampen, og Thomas Augustinussen er tilbage på bænken.

Viborg kæmper for at komme over stregen, hvor de med en sejr overhaler AGF, der dog spiller fredag mod FC Midtjylland.