3D-animationen er superlækker i ”Hotel Transylvania 2”, som skal forsøge at få de små poder til at grine og gyse lidt i efterårsferien. Figurerne er også ganske charmerende, men selve historien, der skal holde sammen på løjerne, er noget tyndbenet.
Kort fortalt: Grev Dracula driver hotel i Transsylvanien for både vampyrer og mennesker. Hans eneste datter bliver gift med menneskesønnen Johnny. De får sønnen Dennis, som altså er halvt menneske, halvt vampyr. Først ved Dennis’ fem års fødselsdag vil det vise sig, om han får vampyrtænder eller forbliver et lille menneskebarn. Morfar Dracula vil gøre alt, hvad der er i hans magt for at få det elskede barnebarn til at gro de drabelige hjørnetænder ud. I den kamp mobiliserer han sine klassiske monstervenner, som blandet andet tæller Frankenstein, Varulven og Den Usynlige mand.
Det kommer der så en masse skæg ud af – eller måske snarere nogle fjollerier. Det hele er meget sødt, ufarligt og politisk korrekt i sin hyldest til familien og det underliggende antiracistiske tema.
Men filmen virker også rodet og uoriginal, og man kunne få den tanke, at ”Hotel Transylvania 2” mere skal skabe plads til 3D lir end fortælle en god historie. Helt i animationsfilmens ånd er der skruet højt op for lydsporet – figurerne råber for det meste deres dialoger, og et pompøst soundtrack sørger for, at publikum i alt fald ikke falder i søvn, hvis de skulle finde det hele en anelse forudsigeligt.
For voksne virker filmen lang og ikke synderlig original – men mon ikke mindre børn vil få sig et godt grin eller to?
'Hotel Transylvania 2', USA, 2015, tre ud af seks stjerner
