En undersøgelse om webbrowseren Internet Explorer viser nu at være et gement svindelnummer.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Adskillige udenlandske og danske medier skrev forleden om, at Internet Explorer-brugere havde en lavere intelligenskvotient end andre browser-brugere.

Hypotesen var, at brugerne som anvendte Explorer-browseren - som typisk er standard browser på pc'ere - var mindre tilbøjelig til at skifte deres browser ud med nyere programmer, hvilket hang sammen med, at brugerne havde en lavere IQ end andre brugere.

Flere medier som BBC, CNN, the Telegraph, Forbes hoppede i med begge ben - også B.T. 
For historien viser sig at være en avis-and.
Fupfirma stjal ansatte Det canadiske firma AptiQuant, som stod bag undersøgelsen, havde nemlig slet ikke havde så rent mel i posen, som først antaget.

Det blev først opdaget af Computer Business Review, der har sammenlignet firmaet bag, AptiQuants website med et andet IQ-analysefirmas website, Central Test.

Samtidig havde AptiQuants website, hvorfra pressemeddelelsen om undersøgelsen var blevet udsendt, kun eksisteret en måned forinden.

Der er flere steder, hvor teksten er direkte kopieret fra Central Test, og kun et navn og et årstal er skiftet ud.

Navnet, der er tale om, er Leonard Howard, der angiveligt skulle være chef for AptiQuant, men han er næsten umulig at finde på Google. Nu er manden bag fupnummeret, Tarandeep Gill, gået til bekendelse, og skriver på AptiQuants hjemmeside, at der slet ikke findes et firma ved navn AptiQuant, og at undersøgelsen aldrig er blevet lavet. Og at han er chokeret over, hvor lang tid, det tog for verden at opdage fupnummeret. Læs hvordan Tarandeep Gill fik hele verden til at tro på en sensationel – og falsk nyhed på fupfirmaets hjemmeside, www.aptiquant.com. LÆS OGSÅ

Onsdag skrev bt.dk på baggrund af oplysninger fra AptiQuant, at 100.000 internetbrugere havde taget en IQ test, og resultaterne var blevet sammenholdt med deres valg af internetbrowser. Det canadiske firma havde offentliggjort et omfattende talmateriale, der viste, at Internet Explorer-brugere gennemsnitlig havde en væsentlig lavere intelligenskvotient end gennemsnittet.