Såvel politikere som erhvervsliv samt en karakterforsker vil gå 7-trinsskalaen efter i sømmene. Den er for unuanceret, fører til for mange topkarakterer og gør det umuligt at belønne de enestående præstationer, som det var muligt med 13-skalaen, lyder det.
Det er på tide at give den nuværende karakterskala et serviceeftersyn for at finde ud af, om den er det rigtige redskab til at bedømme studerende.
Sådan lyder meldingen fra flere partier og Dansk Industri (DI) med henvisning til, at der bliver uddelt forholdsvis mange topkarakterer på universiteterne, ligesom 7-trinsskalaen gør det svært at belønne de bedste præstationer med en absolut topkarakter, sådan som det var muligt med den gamle 13-skala.
Ifølge Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, er der et problem med »den grundlæggende tankegang« bag den nuværende skala.
»Det er blevet en fejlfinderskala, hvor man ikke længere kan bedømme den usædvanlige og selvstændige præstation, som man kunne med 13-tallet. Vi skal overveje at tænke skalaen helt om og tage udgangspunkt i tankegodset bag den gamle 13-skala,« siger han.
Også de Radikale, SF, Alternativet og Enhedslisten vil have et eftersyn af skalaen. Alle fire partier savner en grundlæggende diskussion af karaktersystemet og mener, at der er for få muligheder for at bedømme studerende ud fra andet end et tal.
Alternativets uddannelsesordfører, Carolina Magdalene Maier, mener desuden, at der er gået »inflation i 12-tallet«, og at dette bidrager til det voksende karakterræs blandt unge, mens SFs uddannelsesordfører, Jacob Mark, kalder 7-trinsskalaen »uhensigtsmæssig«:
»Det er en god idé at nytænke karakterskalaen, for i dag bidrager den i alt for høj grad til den nulfejlskultur, der er opstået i uddannelsessystemet. Den bidrager ikke til, at studerende skal tænke kreativt og nyt.«
S er ked af 7-trinsskalaen
12-skalaen blev indført i 2007, og hovedargumentet var at gøre danske karakterer mere sammenlignelige med udenlandske karakterer. Dengang var forventningen, at kun hver tiende beståede eksamen ville udløse et 12-tal. Men i dag bedømmes 16 procent af de beståede eksamener på universiteterne med 12.
Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Mette Reissmann, der selv har været underviser på CBS, hører efter eget udsagn til en af dem, der »synes, det var ærgerligt, at vi forlod 13-skalaen«.
»Vi skulle aldrig have lavet den om. Men jeg forstår ikke, at der er så stor overraskelse over, at der bliver givet flere 12-taller, for det er jo en logisk konsekvens af, at man fjernede 13-tallet. Og selv om jeg deler kritikken, synes jeg ikke, man kan lave skalaen om efter bare ti år. Der bliver nødt til at være noget kontinuitet,« siger Mette Reissmann.
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) lægger heller ikke op til en ændring af selve karakterskalaen, men hun vil undersøge muligheden for at belønne den ekstraordinære præstation med »en særlig form for udmærkelse« så som en »guldmedalje, æresmedalje eller udmærkelse«.
»Dog er det afgørende, at vi holder fast i, at vores karaktersystem nemt skal kunne oversættes i internationale sammenhænge, hvilket også var en af årsagerne til, at 13-skalaen blev ændret,« udtaler Ellen Trane Nørby i en skriftlig kommentar til Berlingske.
Professor ved Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet Peter N. Allerup, der har forsket i karaktergivning, mener til gengæld, at 7-trinsskalaen bør afskaffes.
»Vi mangler 13-tallet, og vi har malet os op i et hjørne, hvor præstationerne vurderes alt for snævert. Men det er ikke så let at lave et karaktersystem om, så en løsning kunne være at fastholde skalaen, men ændre vurderingerne bag karaktererne,« siger han.
Underdirektør i DI Charlotte Rønhof opfordrer til, at der bliver nedsat en egentlig kommission, der skal se nærmere på fordele og ulemper ved 7-trinsskalaen.
»Jeg hælder nok mest til, at man skrotter den. Min fornemmelse er, at skalaen er ved at have udspillet sin rolle. Der bliver i dag givet utilsigtet mange 12-taller, og den betyder, at man som studerende ikke længere kan få en ekstraordinær karakter for en helt ekstraordinær præstation. Det er ærgerligt,« mener hun.
En præstation ud over det sædvanlige
Ifølge formand for Danske Universiteter og rektor på DTU Anders Bjarklev er »det rigtigt«, at der bliver givet mange 12-taller. Men han »oplever ikke skalaen som et problem«.
»Grunden til, at der gives så mange 12-taller til ikke mindst afgangsprojekter, er jo, at studerende leverer en indsats ud over det sædvanlige. Og så har de gjort sig fortjent til deres karakter. Men det er rigtigt, at vi ikke kan differentiere helt så meget som i gamle dage,« siger han.
Formand for Danske Studerendes Fællesråd Yasmin Davali understreger, at de studerende ikke er så optagede af skalaens udformning.
»Det er rigtigt, at der er forholdsvis få nuancer i den nuværende skala. Det betyder, at der kommer ekstra meget fokus på karakterer. I gymnasiet kan 7 eller 4 i karakter få stor betydning for et gennemsnit,« mener hun.
