Morten Spiegelhauer går på jagt blandt Danmarks værste bolighajer og afslører de udlejere, der nægter at følge reglerne...« ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Sådan lyder programteksten til Operation X, der bliver sendt på torsdag på TV 2. Men Operation X-værten er ironisk nok selv endt i rollen som af de boligudlejere, der tager for meget i husleje. Helt konkret har Morten Spiegelhauer bonet sin lejer 5.100 kr. for meget om måneden.

Det sker efter, at boligretten i Lyngby i mandags har vurderet, at Morten Spiegelhauer sammen med sin kone Trine Spiegelhauer har opkrævet for meget i husleje.

Det skriver seoghoer.dk

5100 for meget

Parret forlangte nemlig 16.500 kr. om måneden for at udleje en 114 kvadratmeter stor stuelejlighed i en villa i et meget attraktivt område i Charlottenlund.

Retten vurderede, at en husleje på 11.400 kr. om måneden var mere passende for en bolig af den stand og størrelse.

»Det ærgrer mig selvfølgelig at have tabt, for jeg har på intet tidspunkt fået dækket mine udgifter til lejligheden, men jeg retter mig naturligvis efter myndighedernes afgørelse,« siger Morten Spiegelhauer til B.T.

»Jeg overvejer dog at anke sagen til landsretten,« siger han.

Parløb til landsretten

Morten Spiegelhauer glæder sig imidlertid over, at han har vundet over selvsamme lejer i en anden sag.

Spiegelhauer-parret har nemlig siden 2009 været uenige om lejekontrakten med lejeren.

Det har ført til to sideløbende sager, hvor lejeren er gået i retten med huslejens størrelse samt tidsbegrænsningen i lejekontrakten, da lejeren var sat til at flytte ud i december 2010.

De to sideløbende sager har trin for trin bevæget sig fra huslejenævnet over i boligretten og allerede til landsretten, da lejeren har anket afgørelsen om tidsbegrænsningen til landsretten.

»Han mener, at tidsbegrænsningen er ugyldig og hævder, at han har ret til at blive boende i lejligheden,« siger Morten Spiegelhauer.

Lejeren har fået medhold i husleje-delen, mens Morten Spiegelhauer har fået medhold i, at tidsbegrænsningen er gyldig.

»Det er samme sag, som bare er blevet delt op. Jeg har fået ret i, at tidsbegrænsningen er gyldig og i, at han skal flytte, men indtil sagen kommer i landsretten i november, kan han blive boende,« siger Morten Spiegelhauer til bt.dk.

Ifølge Morten Spiegelhauer har parret haft lejligheden til salg siden april 2006, men valgte senere at leje den ud, da der ikke var nogen købere.

Spiegelhauer-parret har en måned til at vælge, om de vil anke afgørelsen om at nedsætte huslejen.