Folkekirken har sat skatten op, og det indbringer millioner. Stigningen kan blandt andet forklares med, at moderne kirkegængere stiller højere krav, mener menighedsrådene.
På trods af at danskerne kommer mindre i kirken end tidligere, er den alligevel blevet dyrere. Fra 2009 til 2011 fik folkekirken 300 millioner kroner ind i skat, og samlet steg kirkeskatten derfor til 5,9 milliarder kroner, skriver Politiken. - Der har været en voldsom udvikling i antallet af ansatte. I stedet for frivillige er der kommet flere professionelle, som skal have løn for at passe kirkegårde, ordne regnskaber og så videre. Der er kommet meget mere bureaukrati og flere administrative medarbejdere, forklarer formand for Københavns kirkelige budgetudvalg, Torben Larsen.ER DET I ORDEN, AT KIRKEN ER BLEVET DYRERE? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN. Fra 2000 til 2010 steg udgifterne til løn til kirketjenere, kordegne og sognemedhjælpere med 200 millioner kroner ud over den almindelige lønudvikling. Men pengene er ikke alene gået til bureaukrati. For selvom der er blevet færre sognebørn, så stiller de tilbageværende medlemmer af folkekirken større krav end tidligere, og det koster, fortæller formand for Landsforeningen af Menighedsråd, Inge Lise Pedersen. - Vi er i en samfundsperiode, hvor folk vil have mange forskellige tilbud, og de skal være rettet lige til dem. Vi vil have spaghettigudstjenester, babysalmesang og studiekredse. Der har været en tendens til, at man gerne vil kunne tilbyde det hele i hver enkelt kirke, men det kan altså ikke blive ved at lade sig gøre økonomisk, siger hun. Det er alene provstiudvalgene i de enkelte kommuner, som bestemmer, hvad der årligt skal kræves ind i kirkeskat. Men kirkeminister Manu Sareen (R) prædiker tilbageholdenhed. - Jeg forventer ansvarlighed og økonomisk tilbageholdenhed, især i en tid med faldende indtægtsgrundlag. Jeg vil også kraftigt opfordre til, at kirkeskatten holdes i ro, skriver han i en mail til Politiken. Den gennemsnitlige kirkeskat udgør i dag 0,89 procent. Men mange kirker er indstillet på at spare gennem samarbejde ved eksempelvis at deles om gravere eller kordegne.
Er det i orden, at kirken er blevet dyrere? Deltag i debatten herunder. De bedste indlæg bliver bragt i B.T. mandag.
