Mandag kunne den kendte tv-vært fra TV2/Lorry, Line Baun Danielsen, blot se på, da en hund af racen Thai Ridgeback skambed og nær dræbte hendes hund Gumle.

Gumle måtte opereres i to timer efter angrebet, som kunne have kostet ham livet, da hans ene lunge var milimeter fra at perforere.

Efterfølgende var Line Baun Danielsen imidlertid i tvivl om, hvorvidt hun ville anmelde det umotiverede angreb til politiet eller ej.

Line Baun Danielsens hund Gumle var millimeter fra at få perforeret en lunge og måtte desuden gennemgå en to timer lang operation, efter at den mandag blev overfaldet af en hund af racen Thai Ridgeback på åben gade. (Foto: Facebook)
Line Baun Danielsens hund Gumle var millimeter fra at få perforeret en lunge og måtte desuden gennemgå en to timer lang operation, efter at den mandag blev overfaldet af en hund af racen Thai Ridgeback på åben gade. (Foto: Facebook)
Vis mere

»Ejeren er naturligvis ulykkelig og frygter, at jeg anmelder overfaldet. Hunden er deres familie - ligesom vores. (...) Nu skal jeg beslutte, om jeg - med ejerens ord - vil være bøddel og afgøre hans hunds fremtid og gøre en hel familie ulykkelig. Eller om jeg med mine egne ord må være en ansvarlig samfundsborger. For hvad hvis det sker igen? Og hvad hvis det er et menneske næste gang?,« skrev hun på Facebook.

Læs også:

Nu har den kendte tv-vært, som igennem mange år var en af profilerne på TV2, truffet sin beslutning.

»Jeg har nu gjort det, jeg vurderer er rigtigt og anmeldt det til politiet,« skriver Line Baun Danielsen i et nyt opslag på Facebook.

(Foto: Facebook)
(Foto: Facebook)
Vis mere

Dermed er hun på linje med både sine egne venner og BT's læsere. I kommentarfeltet under hendes oprindelige Facebook-opslag var langt størstedelen af Line Baun Danielsens venner enige om, at angrebet skulle anmeldes. I BT's afstemning mente hele 95 procent af de over 25.000, som har stemt, at hun skulle gå til politiet.

Læs også:

»Jeg og min familie håber nu, at Gumle kommer sig hurtigt, og at myndighederne træffer den afgørelse, som de mener er nødvendig sammen med ejeren af hunden. De er selvsagt ligeså kede af det, der er sket,« skriver Line Baun Danielsen.

Gumle ser ud til at slippe fra angrebet uden mén.

»Han er i bedring, og vi håber ikke, han skal opereres mere,« skriver tv-værten.

Læs også:

Sidste lørdag blev en 5-årig pige angrebet af en hund på Refsnæsgade i København. En sort og hvid bullterrier gik amok og rev igen og igen den lille pige med sine kløer - både på kroppen og i hovedet. Både hundens ejer og den lille piges familie forsøgte forgæves at stoppe hunden. Efter at politiet med besvær fik den pacificeret, blev hunden aflivet.