Videnskab.dk
Neger. Det er blevet et rigtigt fy-ord, selvom det i sin oprindelige form bare betyder ’sort’. Men hvad er det, der gør det famøse n-ord politisk ukorrekt? Det giver Dansk Sprognævns negerekspert svaret på her.

'I morgen får du en niggerdreng, og ham må du bruge som rangle', lød det oprindeligt i den danske børnesang 'Elefantens vuggevise' fra 1947. 'Niggerdrengen' er siden blevet til en kokosnød.

Flødeboller må heller ikke længere hedde 'negerkys', og hvis nogen vover offentligt at bruge betegnelsen 'neger' om en person med en mørk hudfarve, udløser det i bedste fald en heftig mediedebat og i værste fald en retssag.

Men hvorfor er det, man ikke må kalde nogen for neger? Få hele svaret fra fire eksperter hos Videnskab.dk.

Før vi finder ud af, om forskerne kan svare på det, slår vi lige op i Gyldendals åbne encyklopædi, hvor vi finder ud af, at 'neger' kommer fra det latinske ord 'niger', som slet og ret betyder 'sort'. Ifølge encyklopædien er det 'en betegnelse for folk med sort eller brun hudfarve, fortrinsvis i Afrika syd for Sahara og i Nord- og Sydamerika'.

Umiddelbart lyder det uskyldigt. Hvordan er et ord, der betyder sort, mon blevet kontroversielt?

Jørgen Schack er seniorforsker i Dansk Sprognævn, hvor han har været med til at redigere retskrivningsordbogen. Det er snart 20 år siden, at han første gang dykkede ned i neger-debatten og analyserede ordets udvikling i artiklen 'Om ordet neger,' som blev trykt i fagbladet Nyt Fra Sprognævnet i 1995.

Artiklen skrev han på baggrund af en debat, der var blusset op i medierne, efter at Københavns Politi i en konkret sag havde kaldt en person med afrikansk oprindelse for neger.

- Politimesteren kunne ikke se noget forkert i at sige neger. Det var et ord, han betragtede som en neutral betegnelse på folk med afrikansk oprindelse. Men Dokumentations- og rådgivningscenter om racediskrimination anbefalede, at politiet i stedet brugte ordet 'sort'. Siden har der været en del af den slags debatter i pressen, og der er ikke sket så meget, bortset fra at det i de flestes øjne er blevet endnu værre at sige neger, end det var dengang, siger Jørgen Schack.

Læs også hos Videnskab.dk: Er sorte mennesker for tunge til at svømme?

Op til 1970'erne var der ellers overhovedet ikke noget galt i at bruge ordet 'neger', siger sprogforskeren. Det var en neutral betegnelse, som folk med afrikansk oprindelse foretrak at bruge om sig selv.

For eksempel kaldte Martin Luther King sig selv og sine tilhørere for 'negroes'.

Ordet blev først sparket ud til højre, da den sorte borgerrettighedsbevægelse efter Martin Luther Kings død lagde afstand til det og i stedet begyndte at kalde sig selv for 'black'.

- Borgerrettighedsbevægelsen skiftede 'negro' ud med 'black' for at signalere en ny racebevisthed, og der skete en afsmitning herhjemme: 'Neger', som er den danske variant af 'negro', blev politisk ukorrekt, og i dag står man bedst ved ikke at bruge ordet, fordi mange opfatter det som nedsættende, siger Jørgen Schack.

Ifølge Jørgen Schack er det et velkendt fænomen, at en befolkningsgruppe på et givent tidspunkt begynder at opfatte et ord som stødende. Så bliver det politisk ukorrekt at bruge det, og det bliver gradvist skiftet ud med et andet.

- I en periode vil der være nogen, som holder fast i at bruge det, enten fordi de ikke synes, det er stødende, eller fordi de er skeptiske over for at skifte ord ud med et andet. Men til sidst ryger det helt ud af vores sprogbrug som en neutral betegnelse.

- Vi har set det med ord som 'muhammedaner' og 'fremmedarbejder', og efterhånden er der også sket det med 'neger', at det er gået fra at blive opfattet som neutralt til at blive stødende. Der er stadig ældre mennesker, som siger 'neger' uden at mene noget nedsættende med det, men som det er sket med 'muhammedaner,' er der efterhånden få unge, der siger 'neger', medmindre det er for at provokere, siger Jørgen Schack. Læs også hos Videnskab.dk:

Er det godt at blande menneske-’racer’?