Mandag aften kunne opmærksomme danskere se både rumfærgen Discovery og Den Internationale Rumstation på den danske nattehimmel med det blotte øje.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Rumfærgen, der er 350 kilometer væk, figurerede som en prik ved siden af rumstationen mellem 18:51 og 18:55 mandag aften. Det syn oplevede flere danskere og sendte deres billeder ind til bt.dk.

Discovery er koblet fra rumstationen og har indledt sin rejse tilbage til jorden.

Grunden til, at rumstationen kun var synlig i et ganske kort øjeblik, er dens ufattelig høje hastighed på 28.000 kilometer i timen. På godt halvanden time, når ISS en hel tur om Jorden.

Et årtier langt rumprogram med rumfærger i centrum lakker mod enden. I øjeblikket er fartøjet Discovery i rummet for sidste gang som den tredjesidste rumfærge i historien.

Hanne Holm fotograferede rumfærgen på himlen over naboens hus med et lille - håndboldt . digitalkamera indstillet på iso 1600. Hendes billeder kan du se over denne artikel.

Christian Christensen tog levende billeder af Discovery og rumstationen og skriver i en mail til bt.dk: 'Her er et lille filmklip af rumfærgen og ISS set fra min have på Vedersøvej i Rødovre i dag mandag kl 18.50. Jeg har brugt Canon EOS 550D (kamera, red.) og Canon EF 135 2,8 sf (objektiv, red.)