For mange undervisere på psykologi vælger selv censorer, hvilket kan være en ulempe for den studerende til eksamen. Derfor skal det være slut med, at den enkelte underviser udpeger sin egen censor, mener censorformanden.

På psykologistudiet er det kutyme, at undervisere håndplukker censorerne. Og sådan har det været i årevis. Ofte er det bekendte eller meningsfæller, og rollerne byttes så om senere på året. Der skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.Men det er i direkte strid med eksamensbekendtgørelsen fra Uddannelsesministeriet, slår censorformanden på psykologi, Karen Schultz fast. Hun har derfor blæst til kamp mod den hidtidige kammerat-strategi efter at have kortlagt censortildelingen over de seneste to år.- Det er nødvendigt at få ryddet op i en uhyrlig indspisthed i censorkorpset i psykologi. Alt for ofte vælger underviserne de samme censorer, som de er fagligt og politisk enige med, og som de ofte kender privat, siger hun til Jyllands-Posten og fortsætter:- Der er ikke tale om en reel censur længere, og de studerendes retssikkerhed er ikke sikret en modvægt til underviserens eventuelle sympati eller modvilje i forhold til den studerende.

I flere situationer har studerende for enten for høje eller for lave karakterer, fortæller hun.

Det er ifølge bekendtgørelsen ikke den enkelte underviser, der står for at finde en censor, men derimod er det censorformandskabet. En praksis, som andre studier benytter sig nøje af.

Samtidig understreger bekendtgørelsen, at opgaverne skal fordeles mellem alle censorer, men som det ser ud nu, har psykologi kun brugt 20 procent af censorerne på 80 procent af opgaverne. Derfor har nogle af dem tjent op mod 500.000 kr. blot på at være censor.

En af censorformandskabets tre næstformænd mener ligesom formanden, at reglerne skal overholdes, og at kammerat-strategien ikke dur. Alligevel kan det give problemer, hvis alle censortildelinger fremover havner hos formanden.

- Men hvis censorformanden skal udpege hver censor, kan der opstå uheldige situationer, hvor man har en fagligt kvalificeret censor, der har en stor viden om det område, som den studerende skriver inden for, men hvor formanden vælger en anden censor. Og det kan få ud over de studerende, siger professor Lene Tanggaard Pedersen fra Aalborg Universitet.