Det første, soldaten lærer, når han skal på skydebanen med forsvarets lette maskingevær, M62, er at slippe aftrækkeren, stort set straks han har trykket på den. Maskingeværet, der blev introduceret i dansk forsvar i 1962, men udviklet og taget i brug af Tyskland i 1942, skyder med rundt regnet 1.200 skud i minuttet. Så man skal være rigtig hurtig på fingeren for at nøjes med at afgive en kort, sigtet byge på tre skud.
I fremtiden bliver det lettere, både at skyde korte byger og også at bære rundt på maskingeværet. I går præsenterede Forsvarets Materieltjeneste afløseren for et af verdens mest succesrige maskingeværer, som de tyske soldater under verdenskrigen kaldte for »Hitlers sav«. Den savede modstanderen ned, og de allierede soldater lærte meget hurtigt at få stor respekt for den specielle, knurrende lyd, der minder lidt om et stykke stof, der rives i stykker.
Afløseren bliver det amerikanske M60 E6, som indikerer, at der er tale om femte generation. M60 er grundlæggende kun femten år yngre end Hitler-saven; det blev taget i brug i det amerikanske forsvar i 1957 og blev om noget synonymt med Vietnam-krigen.
For 54.000 kroner kugleregn
Til det sidste konkurrerede det med en anden amerikaner, Heckler & Kochs model HK121, men den ældste model vandt på alle punkter, herunder brugertest og pris. Et let maskingevær koster rundt regnet 10.000 dollar eller cirka 54.000 kroner. Konkurrenten var 15-20 procent dyrere, og det betyder noget, når der skal købes cirka 700 styk.
Ingen præsentation af et våben er komplet uden en testskydning, og lad det være skrevet straks: Overtegnede var på forhånd skeptisk over for den nye, som kun skyder halvt så hurtigt, og da dansk forsvar kun har købt den med kort pibe, rækker den også kun halvt så langt som den gode gamle tyske. Men uden besvær væltede man de fire faldskiver på skydebanen ved Sjælsø i første forsøg. Og uden besvær kunne man nøjes med et enkelt skud ad gangen. Faktisk var man nødt til at overvinde den indre modstand mod lange byger og holde aftrækkeren inde for at registrere rekyl og rystelser. Ingen panik dér.
Den nye M60 lyder helt anderledes rolig end den gamle, og man har tid til at se, hvor man rammer. Den er lettere, kortere og nemmere at have med på ryggen, når man kravler op og ned i grøfter i Afghanistan.
Man forstår godt, hvorfor de seks soldater, der var med til at teste de forskellige typer, valgte denne. Og en af nøglepersonerne i projektet, seniorsergent Rasmus Askov fra Hærens Kamp- og Ildstøttecenter, er ikke i tvivl om, at han personligt ville vælge den nye model, hvis han skulle ud på patrulje.
Bedste sikkerhed for overlevelse
Ved præsentationen demonstrerede han, at M60eren også er anderledes velegnet til brug fra knælende eller stående skydestilling. Den gamle skulle man holde i en støttefod med venstre hånd og så skyde fra hoften. Der var nærmest garanti for ikke at ramme målet. Subsidiært skulle man finde en makker, som ville lægge skulder til, for at skyde fra stående stilling. Den nye holder man bare som en riffel og lader den tygge patronbånd. M60 har ifølge testholdet væsentligt færre funktionsfejl end den gamle tyske, selv om det er svært at tro.
Forsvaret har shoppet for millioner i strid med udbudsreglerne
Det tyske gevær var designet til at dominere et område fra en stationær stilling, ofte placeret i en solid affutage. De allierede kaldte dem for »spandauere« efter stemplet på våbnet, som viste, at det var produceret i den berlinske bydel Spandau. Men den type kamp er ikke, hvad forsvaret forventer i fremtiden.
Som i Afghanistan skal soldater forvente at patruljere til fods, og så betyder skudhastighed og rækkevidde langt mindre end vægt, håndtering og præcision. M60 vil blive suppleret med dag- og natsigter samt laserafstandsmåler, som altsammen reducerer risikoen for at ramme noget andet end det, som man har planlagt at slå ihjel. Maskingeværet er også i fremtiden infanterigruppens bedste sikkerhed for at overleve. En dygtig maskingeværskytte kan holde en fjende nede, mens resten af gruppen bringer sig i sikkerhed og kan nedkæmpe modstanderen. Derfor er valget af maskingevær så vigtigt.
Men for nu at være sikker på valget af den nye, er man jo nødt til at genopleve fornemmelsen af den gamle. Og hvilken fryd. Selv med gammeldags korn-og-kærv-sigte bliver de fire faldskiver nedkæmpet, selv om den ene først gik ned i anden byge. Sjuskefejl. Og hvilken lyd. »Knurr-knurr-knurr«. Mere aggressivt skræmmende kan et våben ikke lyde. Og det forsvinder ikke helt, men bliver fastholdt som støttevåben på forsvarets køretøjer.
