Selv om meningen med forældreansvarsloven var, at fædre skulle få bedre vilkår og oftere få hovedansvaret for deres børn i skilsmissesager, er det ikke sket.
I skilsmissesager skulle forældreansvarsloven hjælpe med til, at flere fædre end tidligere fik forældremyndigheden over deres barn. Loven skulle efter indførelsen i 2007 sikre ligestilling mellem fædre og mødre. Men nu viser det sig, at intentionen langt fra er blevet til virkelighed. Det skriver Information fredag.
Lige så sjældent som tidligere får fædrene nemlig hovedansvaret for barnet, når de og deres partner går fra hinanden.
Man sondrer nemlig mellem »bopælsforælder«, som barnet bor hos, og som får tildelt børnepenge, og »samværsforælder«, som må søge om samvær. I 2007 blev 11,8 procent af mændene bopælsforælder, mens det tal i 2011 lå på 12,6. Derimod var tallet højere i 1980, hvor 13,3 procent af børnene i skilsmissefamilier flyttede permanent hjem til far.
- Der hersker en gammeldags forestilling om, at moren utvivlsomt er den bedste forælder i både Statsforvaltningen, men oftest også blandt dommerne, der fælder dom i disse sager, siger Lars Borring, som har været praktiserende familieadvokat gennem 40 år, til Information.
- Det er næsten deprimerende at se, hvordan ligestillingen på dette område har stået stille igennem snart 30 år, siger han.
Selv om forældreansvarsloven lovede at ændre på den udvikling, understreger Lars Borring, at den ikke har været succesfuld.
Det undrer Foreningen Far, hvorfor ligestillingen er så svær at nå her.
- Vores indstilling er, at barnet har bedst af at have begge forældre i sit liv. Og derfor undrer det os meget, hvorfor loven overhovedet ikke har sat ind, som den lovede. Det fastholder ikke alene fædrene i en fuldkommen umulig situation, det er heller ikke i barnets interesse, siger Lars Hansen, formand for Københavnskredsen af Foreningen Far, til Information.
