Et spansk forskerteam viser i ny undersøgelse at hvidt brød gavner mave-tarmsystemets mikroflora. Dansk forsker er enig i, at hvidt brød kan gavne – men fuldkorn er meget bedre.

Adskillige internationale videnskabs- og sundhedshjemmesider gik i selvsving i ugens løb. Grunden var, at et forskningsteam fra universitetet i spanske Oviedo har fundet frem til, at hvidt brød har en særdeles positiv indvirkning på de gode og nødvendige bakterier i vores fordøjelsessystem.

Forskerholdet, anført af Sonia González, interviewede 38 raske personer om deres kostvaner og undersøgte deres afføring for at se, hvilke typer bakterier, der var til stede, og i hvilket omfang.

Appelsiner skader tarmflora

Deres analyse viste, at stoffet pektin – der findes i citrusfrugter – har en negativ effekt på nogle af de mest hjælpsomme bakterier. Tidligere pektin-undersøgelser har ellers vist det modsatte, men forskerne forklarer, at pektinen måske reagerer på en uønsket måde med nogle af de andre substanser i eksempelvis appelsiner.

Det mest iøjnefaldende resulat var dog, at hvidt brød giver et tydeligt boost til lactobaciller – en gruppe af velgørende bakterier, skrev blandt andet ScienceDailly.

Fuldkorn er bedst

Men hvedemelen hæver ikke helt op til himlen. Lektor og ph.d Mette Kristensen fra Københavns Universitet har læst undersøgelsen fra Spanien. Hun mener, at det fine hvedemel kun har en tydelig positiv effekt på de 38 testpersoner, fordi de ikke spiser bedre alternativer, såsom groft brød.

»Bidraget til de forskellige fibre fra fuldkornsbrød i testgruppen er meget lille, mindre end fem procent. Det betyder med meget stor sandsynlighed, at denne gruppe mennesker spiser tæt på intet fuldkorn,« forklarer hun.

»Derfor er det også helt naturligt, at de få fibre, der er i hvidt brød, bliver en væsentlig kilde til fibre hos testpersonerne, og at forskerne derfor ser en sammenhæng mellem indtag af hvidt brød og lactobaciller,« siger Mette Kristensen.

Det er under alle omstændigheder forkert at konkludere på baggrund af den spanske undersøgelse, at man ikke behøver at spise fuldkorn, siger lektoren fra KU.

»Det rigtige spørgsmål, som forskerne ikke besvarer her, er, hvorvidt man kan øge forekomsten af lactobaciller ved at gå fra hvidt brød til fuldkornsbrød eller omvendt,« siger Mette Kristensen.

To andre forsøg

Den slags studier er »heldigvis« foretaget, understreger forskeren fra Københavns Universitet. I en delvist dansk undersøgelse fra 2013 deltog 72 overvægtige danske kvinder, der havde krydset overgangsalderen. Ved lodtrækning spiste de enten hvidt brød og pasta eller tilsvarende produkter baseret på fuldkorn i en 12 ugers testperiode.

»Vi fandt en stigning i bifido-bakterier med fuldkorn sammenlignet med ikke-fuldkorn, og disse er kendt for deres gavnlige effekt. Ændringerne i lactobaciller gik i samme retning, men de var ikke statistisk signifikante,« siger Mette Kristensen, der var med til at foretage undersøgelsen.

Hun henviser også til et andet forskningsprojekt, der blev offentliggjort i fagskriftet British Journal of Nutrition i 2010. Her gennemgik 32 voksne to forskellige kostprogrammer, der hver varede tre uger: Et med en fuldkornsbaseret morgenmad og et med en ikke-fuldkornsbaseret morgenmad. De fandt også, at bifido-bakterier øges med fuldkorn sammenlignet med ikke-fuldkorn.