DSBs togpersonale, som tjekker billetter og kører rundt med servicevogn, hæver ikke alene 496.145 kr. i løn hvert år. De lægger sig også syge i tre fulde arbejdsuger.
Med et sygefravær på 14,9 dage i gennemsnit om året så er DSBs togførere dobbelt så ofte syge, som ansatte i den private sektor i gennemsnit.
Privatansatte var i 2009 i gennemsnit syge 7,5 dage årligt, ifølge Danmarks Statistik.
Lokoførerne i DSB, som fører togene, har et sygefravær på 11,9 dage i gennemsnit. De tjener 529.569 kr. på tjenestemandskontrakt.
- Det er et højt sygefravær. Togførernes forholdsmæssigt højere fravær kan skyldes, at de opholder sig mere i togkabinen. Her bliver man oftere smittet, da der er mange mennesker, siger Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.
Han påpeger dog, at sygefraværet for kommunalt ansatte også er højt.
Det var i 2009 oppe på cirka 13 dage om året.
Et større frirum
Er DSBs ansatte mere dovne end de privatansatte?- Både ja og nej. Jeg tror ikke, de har en dårligere arbejdsmoral som sådan. Men i det private er arbejdsgiverne hurtigere til at følge op.
Både med hjælp og med en underliggende trussel om en fyreseddel.
Uden for det private er der et større frirum. Hvis ingen hæver et øjenbryn, så udvikler kulturen sig sådan, siger Kjeld Møller Pedersen.
B.T. forsøgte i går at få en kommentar fra Ulrik Salmonsen, der er formand i Dansk Jernbaneforbund, men han ringede ikke tilbage.
