Danskerne har fået travlt med at opføre deres egne små kraftværker baseret på sollys.
Efter årtier i skyggen af roterende vindmøller titter solen nu i stigende grad frem som et seriøst bud på fremtidens dominerende energikilde.
I Europa som helhed har solcelleanlæg overhalet vindmøllerne, når det gælder nyopførelsen af anlæg. Og i Danmark, hvor biomasse og vindkraft er de altdominerende vedvarende energikilder, fik vi for alvor øjnene op for solen som energikilde sidste år, hvor danskerne - med statsstøtte til håndværkerudgifter - opførte fire gange så mange solcelleanlæg som året før.
Mens kraftvarmeværker allerede i stor stil er begyndt at opføre gigantiske solfangeranlæg, der kan producere fjernvarme, er kommuner og enkeltpersoner i stigende omfang også interesseret at få solceller til at omsætte sollyset til strøm.
Og mens de eksisterende solcelleanlæg langt overvejende er baseret på grundstoffet silicium, er Danmark førende i verden med forskning i solceller af plast, som måske kan blive fremtidens løsning, når det gælder strømproduktion fra sollys.
Ophavsmanden til de plastbaserede solceller, professor Frederik C. Krebs fra DTU, kan ikke beskyldes for at ligge under for janteloven med sin opfattelse af, at hans plastsolceller vil kunne medvirke til at løse hele verdens energiproblem.
»Vi står over for en kolossal udfordring. I 2050 skal der produceres næsten dobbelt så meget energi som i dag, hvis energibehovet til en større og rigere befolkning skal dækkes. Samtidig skal vi i stigende grad erstatte brugen af kul, olie og naturgas med andre energikilder. Vedvarende energikilder er det eneste rigtige bud, når vi skal løse det problem, og solen er den suverænt mest rigelige vedvarende energikilde,« siger Frederik C. Krebs. Han har foreløbig arbejdet i 12 år med at udvikle plastbaserede solceller, og han er nu klar til at afprøve teknologien i et anlæg på 250 m2.Kort holdbarhed er det største problem
Plastcellerne omsætter ikke nær så meget af sollyset til strøm, som de konventionelle siliciumanlæg, til gengæld har de en række andre fortrin, der får Frederik C. Krebs til at spå dem en lys fremtid.
»Det samlede energiregnskab er langt bedre for plastscellerne. De giver relativt mere energi for pengene, fordi det ikke kræver nær så meget energi at fremstille dem, som tilfældet er med siliciumcellerne,« siger han.
Arbejdet med at bringe cellerne fra forskning til faktura nåede et højdepunkt, da virksomheden Mekoprint i 2010 bogstavelig talt producerede plastsolcellerne i lange baner i en trykkemaskine.
Mens fortrinene er et lavt energiforbrug, lavt ressourceforbrug og hurtig fremstillingsproces, har Frederik C. Krebs store udfordringer, når det gælder holdbarhed.
»Plastcellerne holder kun et par år, hvorefter de skal udskiftes. Det betyder at vi skal finde en løsning, der gør det nemt og hurtigt at udskifte dem og sideløbende arbejde med at forlænge holdbarheden ved at beskytte dem mod vind og vejr,« siger Frederik C. Krebs, der oplyser, at han har ideer til løsninger, som skal afprøves i den kommende tid.
Formanden for Dansk Solcelleforening, Signe Antvorskov Krag, mener, at solceller af plast er en lovende teknologi, og at potentialet er kæmpestort, fordi cellerne er nemme og billige at producere. Men hun understreger, at der er behov for yderligere forskning, før plastcellerne kan bruges i betydeligt omfang til at dække behovet for strøm.
»Det store problem er den korte holdbarhed. Den hurdle kan måske overvindes, men der går nok ti år, før vi ser plastcellerne monteret på hustagene i stor stil. I første omgang kan de bruges på forbrugerprodukter. Det kunne være plastceller på en taske, der kunne give energi til opladning af mobiltelefonen, eller parasoller af plastceller, som kunne drive en radio,« siger Signe Antvorskov Krag.
I dag fylder solenergi stadig ikke meget i et land som Danmark, der har satset stort på vindkraft. Vores nabo, Tyskland, har mere end 100 gange mere solcellestrøm pr, indbygger.
