BT bragte onsdag den 25. juni en artikel med overskriften ’Fjern migrænen med et klik’.

I artiklen beskrives en type operativ behandling, hvor man med en chip, elektroder og fjernbetjening kan lindre symptomerne hos personer med især Hortons hovedpine. Metoden afprøves nu også forsøgsvis på migrænikere, men det er ikke endnu dokumenteret, at metoden med sikkerhed kan hjælpe visse - dvs. et fåtal - af migrænikere.

Der burde i artiklen retteligt have været anvendt ordet hovedpine i stedet for migræne og det skal understreges at behandlingen ikke er helbredende men lindrende.