Tårerne løb ned ad kinderne på Mie Moltke kort efter, at hun og musikeren Matthias Hundebøll røg ud af TV2-danseprogrammet 'Vild med dans' fredag aften.

Parret røg i omdans med bordtennisspilleren Mie Skov og danseren Mads Vad, men det endte med, at Matthias og hans professionelle dansepartner måtte forlade programmet. - Det kom bag på mig, fortæller Mie Moltke, der i samme åndedrag roste sin dansepartner for en enorm energi og entusiasme igennem parrets træning.

Matthias Hundebøll var mere positiv, fordi hans delmål var nået, nemlig at komme til Odense, som er hans hjemby. - Jeg er okay, men jeg kommer til at savne at være med, lød det fra Matthias Hundebøll