Sidste måned ankom 3,1 ton russisk guld til Schweiz. Nu har guldet til en værdi af omkring 1,42 milliarder kroner udviklet sig til noget af et mysterium.

For hvem har købt det?

Det viser sig nemlig, at ingen af medlemmerne af den schweiziske brancheorganisation for guldraffinering vil kendes ved det.

Det skriver Bloomberg.

Den store sending guld var den første, som ankom til Schweiz, siden Rusland 24. februar angreb Ukraine.

Guld er ikke omfattet af EUs sanktioner mod Rusland, som Schweiz fører, selvom landet ikke er medlem af unionen.

Men den schweiziske brancheorganisation for guldraffinering understreger ifølge Berlingske, at tvivlsomt guld ikke hører hjemme i Schweiz og opfordrer medlemmerne til at udvise stor forsigtighed og afstå fra at købe i tvivlstilfælde.

Rusland er en af verdens største producenter af guldbarrer.

Du kan følge med i krigen i Ukraines udvikling – og hvordan den påvirker resten af verden og os danskere – i vores liveblog, som du finder lige HER.