Et engelsk ordsprog siger, at man kan beholde, hvad man finder. Men det er tyveri, når man samler tabte penge op og ikke gør noget for at finde ejeren, fastslår britisk domstol.
Bussen var på vej, og der var en tekst på mobilen. Jeg skulle lige til at sætte i løb og krydse vejen for rødt lys, som alle, inklusiv gadebetjente, gør i London, da en stemme lød:
»Hej, dine penge kammerat.«
Hele seddelbundtet hang fortsat i hæveautomaten, og manden med sin søn i hånden viste sig præcis så korrekt og retfærdighedssøgende, som briterne har ry for.
I den midtengelske provinsby Stoke-on-Trent ønsker Nicole Bailey, at hun havde haft en lignende automatreaktion og pænt givet en tyve-pund seddel videre til en af de ansatte, da hun fandt den i en køledisk i et lokalt supermarked. I stedet tog den 23-årige kvinde de lidt under 180 kroner. Hun er nu ifølge den lokale Stoke-avis »The Sentinel« dybt ulykkelig over efterspillet, som det seneste halve år har resulteret i to besøg hos politiet og en tur i retten samt en betinget dom på seks måneder for tyveri og en regning på omkring 1.500 kroner til retsudgifter og erstatning til den retmæssige ejer af pengesedlen.
Sagen har vakt opsigt i Storbritannien. En del har skrevet på sociale medier, at de ikke kendte til den »forbrydelse«, og at de også ville have taget pengene, mens de henviser til det velkendte, engelske ordsprog »finders keepers, losers weepers«. Andre er uenige, og nogle påpeger, at pengene blev fundet i en butik, og at det gør forskellen for dem. Ejeren af den tabte pengeseddel henvendte sig til personalet, og Bailey blev som en fast kunde i butikken genkendt på en overvågningsvideo.
Den unge kvinde havde ingen tanker om at tage en advokat med sig, da politiet henvendte sig. Først nægtede Bailey, men hun erkendte ved næste besøg hos politiet, at det var hende på videoen og sagde, at hun ikke kunne huske hændelsen.
»I januar fik jeg et brev om at møde frem i retten. Det var først da, at jeg indså, at jeg havde brug for juridisk hjælp,« har Bailey sagt til The Sentinel.
I retten erkendte Bailey sig straks skyldig for at begrænse udgifterne ved retssagen, selv om hun havde fået fat i en advokat, der efterfølgende sagde, at hun måske kunne have vundet, for »tyveri af den slags er en gråzone«. Men det kunne blive dyrt, og sagen burde og kunne være endt endt med en advarsel på politistationen, hvis advokaten havde været med fra begyndelsen, lød vurderingen fra advokatkontoret til den lokale avis.
Bailey troede bare, at hun havde haft en heldig dag men siger nu, at hun virkelig ønsker, at hun »kunne skrue tiden tilbage«. Andre briter har fået noget at tænke over, og det gamle, engelske mundheld har pludselig fået en lidt falsk klang.
Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien
