Var du én af dem, der havde rasende ondt i håret 1. nytårsdag og svor aldrig at røre alkohol igen?
Så er der godt nyt.
For i en ikke så fjern fremtid kan du nemlig drikke dig i hegnet uden at blive ramt af de frygteligste tømmermænd.
Dét er ifølge den engelske professor David Nutt blot en af mange positive gevinster ved dét produkt, som han i sit laboratorium er i fuld gang med at udvikle. Syntetisk alkohol.
»Alkohol dræber flere mennesker end malaria, meningitis, tuberkulose og gul feber tilsammen. Så ville det ikke være fantastisk, hvis vi kunne erstatte alkohol med noget, der ikke medfører dødelighed. Det ville være en af de største sundhedsrevolutioner i verdenshistorien,« siger David Nutt til det engelske medie International Business Times.
I Danmark kendes den engelske professor kun i fagkredse. Men han er en kontroversiel figur, som i de kredse er kendt for at have en liberal holdning til rusmidler og har vakt opsigt med udtalelser som, at eksempelvis ridning er farligere end at tage ecstasy, at dødeligt syge skulle medicineres med lsd, og at alkohol er langt farligere end både ecstasy og lsd.
Nu er den 66-årige professor altså klar til at revolutionere verden med syntetisk alkohol.
»Om 10-20 år drikker stort set ingen i den vestlige verden alkohol længere. Kun ved helt særlige lejligheder,« lyder hans eget bud på fremtiden, hvor det altså er syntetisk alkohol, der kommer på bordet, når vi vil i festlig stemning.
Spørger man den danske fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, om dét scenarie er realistisk, er det korte og kontante svar ‘ja’.
»Mit bud er, at det nok skal gå hen og blive stort. Kan man producere og sælge alkohol, som du ikke får tømmermænd af, er det helt fantastisk,« siger Anne Skare Nielsen.
Ifølge hende er David Nutts projekt nemlig helt i tråd med, hvad hun ellers ser i krystalkuglen. En ny verden, hvor vi generelt tænker lidt anderledes på jordens ressourcer, men også en verden, hvor tidens sundhedstrend afløses af en modtrend, og den sort/hvide snerpethed afløses af et behov for at slå sig løs på en anden måde.
»Og kan vi slå os løs på en måde, hvor vi ikke brænder vores hjerneceller af, ikke får tømmermænd eller psykoser af at drikke og ryge, så er det klart, at vi vil vælge den måde,« forklarer Anne Skare Nielsen, som tror på en fremtid, hvor ikke alene syntetisk alkohol er på hylderne, men også at en lang række varer vil være tilsat cannabis.
»Det vil nok være et godt stykke ud i fremtiden, men jeg vil æde min hat på, at restaurant Noma bliver en af de første, der laver en kage tilsat cannabis, som i starten vil være enormt dyr, men i løbet af få år har bredt sig og snart vil være ingrediens i alt muligt andet,« siger Anne Skare Nielsen om cannabis, som, i lighed med David Nutts syntetiske alkohol, ikke giver tømmermænd.
De manglende tømmermænd er dog ikke den eneste bonus ved 'Alcosynth', som er det foreløbige navn på professorens ‘trylledrik’.
Produktet vil nemlig have nøjagtig samme effekt på hjernen som alkohol - altså løssluppenhed og færre hæmninger - men vel at mærke uden at gøre skade på kroppen og organer som lever, hjerte og hjerne. Og alene deri ligger en enorm besparelse for samfundet.
Ifølge hope.dk koster danskernes alkoholforbrug hvert år samfundet omkring 10 mia. kr. Og kigger man isoleret på omkostningerne i sundhedsvæsenet, taler vi om 597 mio. kr.
Men professor David Nutt mener, at der er yderligere én god grund til, at regeringer i den vestlige verden burde udvise større interesse for og støtte op om udviklingen af den syntetiske alkohol.
For i modsætning til almindelig alkohol, har produktet ‘Alcosynth’ indbygget en begrænsning for, hvor fuld man i det hele taget kan blive. Og dermed er hans teori, at meget af den vold, der er forbundet med fuldskab, kan undgås.
»Det kan ændre kulturen, som vi kender den,« siger han til International Business Times.
Et præcist bud på, hvornår den syntetiske alkohol kan være i handelen, har han endnu ikke, men anslår, at det allerede fra næste årti vil være muligt at bestille en ‘Alcosynth’ på barer. Og slippe for ondt i håret.
-------------------------
Hvad siger eksperterne?
Torsten Kolind, centerleder og professor ved Center for rusmiddelforskning
»Jeg tror på, at det rent teknisk vil være muligt at lave et produkt, der efterligner effekten af alkohol og ikke udsætter kroppen for samme type skade og i samme omfang. Man kan sammenligne lidt med e-cigaretten, som trods alt har vist sig at have en vis gennemslagskraft.
Så hvis alkoholindustrien kan se en stor forretning i produktet, skal det nok sparke derudaf, selv om jeg tvivler på, at Danmark, med vores lempelige alkoholpolitik, vil være foregangsmænd. Det vil nok tage lidt længere tid her, hvor alkohol i stor stil er forbundet med noget positivt og hygge.
At man undgår tømmermænd vil klart appellere til visse befolkningsgrupper, men næppe de unge (som David Nutt især gerne vil ramme, red.). For dem er det at drikke meget forbundet med at signalere, at de ikke er børn mere. De er risiko- og identitetsafprøvende, og der spiller alkohol en stor rolle. Tænk bare på øl-lejrene på Roskilde Festival, på universiteter og gymnasier og overgangen til student og de mange eksamener.
Her har undersøgelser vist, at dét om mandagen at kunne fortælle om, hvad der skete, hvor vildt og sindssygt det var, hvor meget man kastede op og gik amok, fylder rigtig meget i unge menneskers liv. Så hvis du tager det væk og bare har et produkt, som lægger en blokade, så du kun bliver lidt fuld og ikke laver tossede ting, hvis det aspekt forsvinder, så tror jeg ikke, at det vil være særlig appellerende til rigtig mange unge i Danmark.«
Henrik Rindom, psykiater og misbrugsekspert på Hvidovre Hospital og Stofrådgivningen i København
»David Nutt er en tryllekunstner og har lavet rigtig meget seriøst og godt arbejde, så det lyder interessant og spændende, hvad han så vil påvirke os med. Det kunne være mikrodoser af psilocybin (psykedelisk svampeart, red.), som kommes i forskellige drikke, men det bliver aldrig det samme som et godt glas rødvin.
En vigtig detalje er dog, at alle de stoffer, som vi kender som rusmidler, ligger og leger et særligt sted i hjernen, nemlig i belønningscentret. Det er enormt magtfuldt center, hvor stærke kræfter er på spil. Et overlevelses-område, som påvirker os til at spise og dyrke sex, men dét, der sker med rusmidler, er, at vi snyder hjernen til at tro, at det middel er bedre at overleve på.
Dét center er David Nutts produkt nødt til at gå ind og påvirke, hvis det skal have samme effekt som alkohol, og dermed kan det ikke undgå at blive afhængighedsskabende. Hvilket er et stort problem.
Jeg er spændt på at høre mere om det, for alkohol er det mest elendige rusmiddel, du kan få. Et værre giftstof. Så at der forskes i syntetisk alkohol er interessant, men om det lykkes, kan jeg med mit kendskab til hele belønningssystemet, og hvordan det fungerer, godt være lidt pessimistisk omkring.«
----------------------------
MYSTERIET OM TØMMERMÆND
I betragtning af hvor længe tømmermænd har eksisteret, er der forbavsende lidt forskning i, hvorfor vi får dem.
Ifølge misbrugsekspert Henrik Rindom er den mest udbredte forklaring den, at der i leverens nedbrydningsproces af alkoholen frigives et stof, acetaldehyd, som er utrolig giftigt for kroppen, og altså værker gevaldigt, når det rammer hjernen.
Andre teorier er, at kroppen dehydreres, når vi indtager alkohol. Andre igen, at det er en giftpåvirkning fra alkoholen selv, som Henrik Rindom kalder massiv.
»Det er rigtig store mængder gift, vi indtager, når vi drikker. Hvis du på en aften får fem glas vin, svarer det til 60.000 mg gift, hvor en ecstasy pille er på 40 mg og en joint bare 10 mg,« lyder det fra Henrik Rindom.
