Det er ikke et spørgsmål om den ekstreme hede kommer, men snarere hvor og hvornår den rammer.
Det konkluderer en række forskere, som har studeret temperaturdata og klimamodeller nærmere.
På den måde har de beregnet sandsynligheden for, at vi i fremtiden vil opleve hidtil usete ekstreme varmegrader, og hvor de voldsomt høje temperaturer i givet fald rammer.
Det nye studie af konsekvensen af klimakrisen er netop udgivet i tidsskriftet the journal Nature Communications, skriver CNN.
Konklusionen er, at de kommende år byder på flere og farligere hedebølger og nok så vigtigt, at de efter alt at dømme vil ramme i lande og regioner, der er mindst forberedt på dem.
Forskerne har udpeget Afghanistan, Papua Ny Guinea og en lang række lande i Mellemamerika, blandt andre Guatemala, Honduras og Nicaragua, som hedebølge-hot spots.
Disse regioner er særligt sårbare på grund af dårlige udbyggede sundhedsforhold, ustabile energiforsyninger og et befolkningstal, der vokser hurtigt.
»Der er beviser for, at disse regioner meget vel kan blive udsat for en voldsom hedebølge, og de vil ikke være forberedt på det,« siger Dann Mitchell, som er professor i atmosfæriske videnskaber ved universitetet i Bristol.
En hedebølge er nemlig ikke bare ubehagelig, mens den står på. Den giver også en række problemer med eksempelvis sult, tørke og luftforurening.
»Når en virkelig ekstrem hedebølge endelig kommer, så vil der øjeblikkeligt være en masse problemer,« siger han.
