Han var midt i en retssag mod flygiganten Boeing.

Men nu er den 62-årige John Barnett fundet død i sin bil i Charleston i USA.

Det skriver BBC.

Barnett blev kendt, da han advarede mod sikkerheden i Boeings fly. 

Det var primært denne model, Boeing 787 Dreamliner, John Barnett advarede mod. 
Det var primært denne model, Boeing 787 Dreamliner, John Barnett advarede mod.  Foto: Michaela Rihova/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Han blev fundet lørdag – få dage efter, at han havde vidnet mod Boeing i retten.

Politiet har indledt en efterforskning af dødsfaldet, men den foreløbige konklusion er, at Barnett har begået selvmord.

»Vi er kede af Barnetts bortgang, og vores tanker går til hans familie og venner,« lyder det i en udtalelse fra Boeing, hvor Barnett var ansat i 32 år.

Han gik på pension i 2017.

De sidste syv år af sin karriere havde han det overordnede ansvar for produktionskvaliteten af Boeings langdistancefly 787 Dreamliner ved fabrikken i Charleston.

I sit job blev han ramt af en stigende bekymring for sikkerheden på flyene. Han mente blandt andet, at der var for meget hastværk, når flyene skulle monteres og at man derfor gik på kompromis med sikkerheden.

Til The New York Times sagde han:

»Jeg har endnu ikke set et fly fra Charleston, som jeg ville lægge navn til at have kaldt trygt og klar til at blive sendt i luften.«

Det kunne være gået helt galt i Alaska Airlines Flight 1282 Boeing 737-9 MAX, da en del af væggen pludselig forsvandt, og flyet måtte nødlande. 
Det kunne være gået helt galt i Alaska Airlines Flight 1282 Boeing 737-9 MAX, da en del af væggen pludselig forsvandt, og flyet måtte nødlande.  Foto: NTSB/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Barnett fortalte også om øvelser med iltmasker, hvor kun en fjerdedel af dem blev udløst hos Boeing.

I et enkelt tilfælde advarede han også om, at der blev brugt dele, der skulle være endt i skraldespanden, til at bygge fly på fabrikken.

Boeing har gang på gang afvist Barnetts påstande.

Flygiganten har indenfor de seneste år været ramt af en række ulykker. 

Barnett indledte et søgsmål mod flygiganten, da han mente, at selskabet undergravede hans karriere ved at skyde hans advarsler ned.

Han skulle have været i retten i denne uge igen.