Ukraines militæraktioner kan gøre landet mere skade end gavn, vurderer Ukraine-ekspert.
Ruslands militær slår på tromme nær Ukraines grænse, efter det ukrainske indenrigsministerium meddelte torsdag, at »op til fem« prorussiske separatister var blevet dræbt.
Det skete, da militæret stødte sammen med prorussiske militante ved den belejrede by Slavjansk i Østukraine.
Selvom det umiddelbart er lykkedes for det ukrainske militær at skubbe de prorussiske separatister tilbage i defensiven et par steder i Donetsk-regionen, er det er svært at se, hvad den midlertidige regering i Kiev får ud af de militære aktioner, bortset fra et mere anstrengt forhold til Rusland. Det vurderer Ukraine-ekspert og senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Peter Munk Jensen.
»Ethvert forsøg på at lave en militær afgørelse på denne konflikt kan Kiev kun tabe. Rusland er så meget stærkere mandskabsmæssigt, udstyrsmæssigt og på mange andre områder, at det er udsigtsløst for Ukraine at begynde at bevæge sig ud af denne vej,« siger han og påpeger, at regeringen i Kiev også er presset for at handle militært.
»Det kan være, at man er så presset af den her højresektor i baglandet, som har sagt, at den ville tage skeen i egen hånd og tage til øst og rydde op, hvis regeringen ikke gjorde noget. Men jeg anser det for fuldstændig udsigtsløst,« siger Peter Munk Jensen.
Putin sagde kort tid efter den ukrainske aktion i Slavjansk, at aktionen ville få »konsekvenser for de personer, som har taget beslutningerne«, indforstået regeringen i Kiev. Ruslands forsvarsminister, Sergej Sjojgu, meddelte efterfølgende, at landet har indledt militærøvelser nær grænsen til Ukraine som reaktion på Kiev-regeringens antiterrorkampagne mod prorussiske separatister.
Rusland har titusindvis af tropper nær grænsen til det østlige Ukraine, og militærøvelserne skal vise regeringen i Kiev, at Putin har mulighederne og eventuelt også viljen til at komme ind over grænsen, vurderer Peter Munk Jensen.
Andre reaktioner fra Rusland kan være en ny bølge af besættelser af rådhuse og politistationer og muligvis også militærbaser i Østukraine.
»Jeg kunne forestille mig, at der også blev indsat flere specialstyrker fra Spetsnaz, altså hvad der svarer til det danske frømandskorps. Man har tit set, at det er dem, der har organiseret og koordineret angrebne,« siger han.
