Manden, der for ikke længe siden havde præsident Donald Trump direkte igennem i sit talkshow, har nu måtte erklære sit selskab konkurs.

Alex Jones, der stod bag både show og hjemmeside med navnet Infowars, har måtte erkende, at han ikke kan holde forretningen kørende, efter han er blevet ekskluderet fra næsten samtlige mainstream-medieplatforme.

Det skriver CBS News.

Jones har erklæret tre firmaer konkurs. Det drejer sig om Infowars, InfowarsHealth og Prison Planet TV.

Det sker, efter han ad flere omgange har været i vælten med sin bryske facon. Alex Jones har fra starten været kontroversiel, hvor han blandt andet har anklaget Obama og Hillary Clinton for at være reptiler.

Historien, der fik bægeret til at flyde over, var, da Alex Jones fortalte, at en skolemassakre med flere døde simpelthen var et svindelnummer. Et svindelnummer, der skulle få amerikanerne til at aflevere deres våben.

I skoleskyderiet, der fik tilnavnet Sandy Hook-masskren, døde 20 børn og seks lærere.

Det er pårørende til de afdøde, der har valgt at sagsøge Alex Jones, da hans seere har chikaneret de efterladte og er kommet med dødstrusler.

En dommer har allerede besluttet, at Alex Jones skal betale en form for godtgørelse til ofrene. Beløbet bliver dog først fastsat i en retssag, der skal afholdes i august.

I tråd med sine voldsomme programmer er Alex Jones også blevet et stort samtaleemne på nettet. Hvis du vil se nogle af de påstande, han er kommet med, kan du se følgende video.

Her har man skrevet tekster fra tv-programmet om til en indie-sang.