»Det er bare sådan 'wauw'! Med den nye metro er vi kommet et skridt videre ind i fremtiden. Det er sådan, jeg har det.«

Det er en stor dag for Danmarks måske allerstørste tog-entusiast, 25-årige Kenny Kariyawasam fra Roskilde, når han søndag formiddag tager ind på Rådhuspladsen i København for deltage i åbningen af Cityringen.

Siden han som tre-årig fik han sit første Brio-togsæt i julegave, har han været totalt opslugt af alt, der har med skinner, sveller og tog at gøre.

Han har sin egen YouTube-kanal, hvor han poster sine film om danske og srilankanske tog, som, forklarer Kenny Kariyawasam, kører på en større sporvidde og derfor er noget større end danske tog.

Kenny Kariyawasam, 25 år og Danmarks måske største tog-entusiast, ser frem til åbningen af Cityringen.
Kenny Kariyawasam, 25 år og Danmarks måske største tog-entusiast, ser frem til åbningen af Cityringen. Foto: Privat foto
Vis mere

I december sidste år gik hans livsdrøm i opfyldelse, da han satte satte sig ind i førerhuset på et DSB-tog på sin første tur som uddannet lokomotivfører.

»Det er fantastisk at se udsigten fra førerrummet. Det er bare det bedste,« siger han.

Så der er ikke noget at sige til, at han har set frem til åbningen af Cityringen; det største anlægsarbejde i Danmark, siden Christian IV anlagde Christianshavn for 400 år siden.

Når dronning Margrethe har kørt jomfruturen klokken 15, planlægger Kenny Kariyawasam at dykke ned i undergrunden med sit videokamera.

Se hele programmet for åbningsdagen med koncerter, teaterforestillinger, taler og meget mere længere nede i artiklen

»Jeg føler mig lidt frem til, hvornår det er et godt tidspunkt. Det dur ikke, at jeg maser mig ind blandt en masse mennesker, for så kan jeg jo ikke se ud og lave en god jernbanereportage til min YouTube-kanal,« siger han og tilføjer:

»Jeg håber at få nogle gode optagelser. Denne gang er det måske mere stationerne, jeg vil fokusere på og er interesseret i, da selve metro-toget jo næsten er det samme som det, vi kender i forvejen. Men stationerne er anderledes og har fået farver og deres eget individuelle udtryk. Det er jeg spændt på at se.«

En metro-åbning til over 20 milliarder kroner stiller imidlertid ikke Kenny Kariyawasams appetit på tog.

En drengedrøm gik i opfyldelse, da Kenny Kariyawasam i december sidset år kørte sin første tur som uddannet lokofører.
En drengedrøm gik i opfyldelse, da Kenny Kariyawasam i december sidset år kørte sin første tur som uddannet lokofører. Foto: Privat foto
Vis mere

Til daglig er han lokofører på Kystbanen, men sidder også i førerhuset på ture til Esbjerg og Aarhus, hvor han drømmende kigger ud af fronvinduet og ofte tænker:

'Jeg har været verdens bedste job, hvis jeg selv skal sige det.'

Se hele programmet for åbningen af Cityringen her:

Folkefest på Rådhuspladsen

Festen på Rådhuspladsen i hjertet af København starter klokken 13 med livekoncerter på den store scene, hvor en række store danske navne leverer musikken.

Her sættes stemningen fra klokken 13-14 af Rasmus Walter, Pernille Rosendahl, Thøger Dixgaard og Freja Kirk.

Åbningsceremoni på Rådhuspladsen

Det tunge skyts er kørt i stilling til selve åbningsceremonien, som begynder præcis klokken 14.00.

Her vil der være taler fra dronning Margrethe, statsminister Mette Frederiksen, Københavns overborgmester, Frank Jensen, og Frederiksbergs borgmester, Simon Aggesen.

Dronning Margrehe skal holde tale ved åbningen af Cityringen på Råshuspladsen i København.
Dronning Margrehe skal holde tale ved åbningen af Cityringen på Råshuspladsen i København. Foto: INTS KALNINS
Vis mere

Talerne akkompagneres af et sprudlende åbningsshow instrueret af Teatergrad. Klokken 15.00 erklæres Cityringen for åben, og dronning Margrethe tager jomfruturen sammen med en række andre pinger.

Gratis transport

Alle passagerer kører fra klokken 15.00 og resten af søndagen gratis i metroen. Det gælder både i Cityringen og de to gamle linjer M1 og M2.

Klokken 15.00 åbner de to første stationer, Rådhuspladsen og Frederiksberg Station, for passagerer. Klokken 16.00 åbner de 15 øvrige stationer på Cityringen for offentligheden.

Også S-toget og byens busser i København og Frederiksberg er i dagens anledning gratis.

Festen fortsætter på Rådhuspladsen

Live-koncerterne fortsætter fra klokken 15-16.

Her kan du rocke med til Søren Huss, Tim Christensen, Lis Sørensen, Soleima og Nicklas Sahl.

Tim Christensen er på plakaten, når Cityringen åbner med folkefest på Råshuspladsen.
Tim Christensen er på plakaten, når Cityringen åbner med folkefest på Råshuspladsen. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Frederiksberg tager familien i hånden

Åbningsdagen på Frederiksberg er sammensat i familiens tegn med musik, teater og magi i børnehøjde.

Festlighederne udfolder sig primært på Solbjerg Plads, Frederiksberg Centret, biblioteket og på scenen på pladsen ved den nye metro-nedgang i krydset Frederiksberg Allé/Platanvej.

Frederiksbergs borgmester, Simon Aggesen, byder velkommen klokken 12.30 på scenen ved den nye metro-nedgang, og klokken 12.45 sætter folkemusikanterne i Mames Begegenush skub i festen samme sted.

Børneteater på Solbjerg Plads på Frederiksberg

Klokken 13-14 er der boblende komedie for ungerne, når Paolo Nani Teater præsenterer forestillingen ‘Jekyll On Ice’. Forestillingen anbefales til børn fra seks år.

Jekyll On Ice.
Jekyll On Ice. Foto: Pressefoto
Vis mere

Telepatisk jazz!

Christina Von Bülow Trio giver den jazz fra klokken 13.30-14.00 på scenen ved den nye metro-nedgang på Frederiksberg i krydset Frederiksberg Allé/Platanvej.

Trioen er et af de mest fremtrædende kammermusikalske jazzensembler på den danske jazzscene.

klokken 14-15 transmitteres åbningsceremonien på Rådhuspladsen live på en storskærm på pladsen.

Tør du?!

Har du nogensinde åbnet gryden, mens popcornene popper? Slikket på et 9-volts batteri eller lavet en bombe af eddike og bagepulver? Ikke? Så er denne forestilling helt sikkert noget for dig.

Forestillingen hedder ‘50 Farlige Ting (alle børn bør prøve)’ og anbefales til børn over fire år. Forestillingen finder sted fra klokken 14.30-15 på Solbjerg Plads.

Alberte Winding.
Alberte Winding. Foto: Marie Hald
Vis mere

Alberte runder af

Alberte Winding Duo runder dagen af på scenen ved den nye metro-nedgang i krydset Frederiksberg Allé/Platanvej.

Albert Winding og Andreas Fuglebæk, som griber guitatren og synger kor, er kendt for deres poetiske intimkoncerter, hvor der også er plads til anekdoter fra levet liv. Koncerten begynder klokken 15.15.