»Underlag, sigtbarhed eller uopmærksomhed. Årsagerne kan være mange,« lyder det fra Sydjyllands Politi på Twitter.

Det, politikredsen henviser til, er færdselsuheld. For dem har de ikke haft for få af de seneste timer.

Faktisk har politikredsen i det jyske indtil videre noteret fire.

»Særligt på Sønderborgvej vest for Felsted, hvor oprydningen p.t. skaber trafikale udfordringer,« lyder det.

Ikke overraskende vil politikredsen gerne undgå, at der lander flere anmeldelser om uheld lige foreløbigt.

Derfor afsluttes Twitter-opslaget med en opfordring:

»Find alternative veje, og pas på i trafikken.«