Gaël Monfils trækker sig fra kampen mod Holger Rune torsdag.

Dermer er Holger Rune videre til tredje runde ved French Open.

Franske Gaël Monfils er ikke fit til kampen mod danskeren i anden runde. Det oplyser Monfils på et pressemøde.

»Jeg var meget glad, da jeg vågende op, men jeg har et problem med mit håndled, som skal fikses.«

Gaël Monfils trækker sig fra kampen mod Holger Rune, der skulle være spillet torsdag. Dermed går danskeren videre uden kamp.
Gaël Monfils trækker sig fra kampen mod Holger Rune, der skulle være spillet torsdag. Dermed går danskeren videre uden kamp. Foto: Lisi Niesner/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Jeg prøvede at træne med det i dag, og det var meget satset. Efterfølgende var vi ikke i tvivl. Jeg kan ikke spille.«

Franskmanden, der lige nu er nummer 394 i verden, har tidligere været nummer seks på verdensranglisten.

Han vandt en gyserkamp i første runde mod argentinske Sebastián Báez.

Rune og Monfils skulle være mødtes i aftenkampen på den største scene torsdag, men nu går danskeren altså videre til tredje runde uden kamp.

Her venter en kvalifikationsspiller. Enten italienske Andrea Vavassori eller argentineren Genaro Alberto Olivieri.