En ting er at træffe det rette valg for sig selv – men hvad hvis omverdenen ikke kan forstå det?

Det kæmpede den tidligere topsvømmer Pernille Blume med, da hun dukkede op til overfladen og blev folkeeje i Danmark.

»Jeg blev meget påvirket af at blive et kendt ansigt og skulle stå og forklare alle om nogle valg, som jeg gjorde. Og så blive mødt af folk, der ikke forstod mig,« siger hun i  i Heartsbeats-podcasten 'Fiasko' med iværksætter og tidligere minister Tommy Ahlers.

Hun husker en episode i forbindelse med OL i 2021, hvor hun følte, at hun havde taget de rette beslutninger i forhold til sin egen situation og form. Hun følte dog, at hun fik et diva-mærkat på sig, og at 'alle hadede hende'.

Pernille Blume blev bedre til at være ligeglad med, hvad folk tænkte.
Pernille Blume blev bedre til at være ligeglad med, hvad folk tænkte. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

Hun fortæller, at hun er meget sensitiv og måske ikke passer så godt til elitesport på det punkt.

Omvendt nåede hun også at hvile så meget i sig selv, at hun kunne lægge kritikerne på is og være en hård negl.

Hun formåede at hente talrige medaljer, bl.a. en OL-guldmedalje i 2016.

Efter sidste OL, hvor hun hentede en bronzemedalje, satte hun foden på bremsen og stoppede sin aktive karriere.

Hun fortæller selv i podcasten, at det var 'ret tidligt' at slutte, men hun savnede nye udfordringer.

Lige nu har 28-årige Blume en masse følere ude for at finde ud af, hvad den næste tid skal byde på, men indtil nu er det fortsat uafklaret.