Nuværende cheftræner i AGF, David Nielsen, og tidligere cheftræner i klubben Glen Riddersholm fik efter 'De Hviiies' sejr over Silkeborg på 2-0, sig en snak om klubben.

Glen Riddersholm var kommentator på kampen, og i interviewet mente han, at der var nogle ting, som AGF skulle hjem og forbedre.

I interviewet fortalte Riddersholm, at David Nielsen og AGF nu skulle hjem og bruge selvtilliden på at skabe flere chancer og få etableret sig på den sidste tredjedel.

'Hjem på Fredensvang og arbejde med de her elementer', lød det blandt andet fra den tidligere AGF-træner, der mente at AGF havde udfordringer på det punkt, hvorefter han spurgte David Nielsen, om han var enig.

Foto: Henning Bagger
Vis mere

David Nielsen svarede derefter lidt kækt tilbage.

»Nu er du jo lige tiltrådt i en mentorordning for mig, kan jeg høre. Der er masser ting, vi skal arbejde på. Det vigtigste er, at vi har et udtryk, og at spillerne har en tro på det, vi laver.«

AGF har dog ikke meget tid til at arbejde med tingene, da de allerede torsdag skal i kamp igen. Det er i Sydbank Pokalen, hvor man møder BK Frem på udebane, inden man om mandagen tager imod Sønderjyske på Ceres Park.

Du kan se hele interviewet øverst i artiklen.