De fleste har fået det. Måske for en simpel infektion eller en halsbetændelse. 

For millioner og atter millioner af patienter har antibiotika endda været livreddende, men nu er den truet. 

I mange årtier har antibiotika været et mirakelmiddel indenfor lægevidenskaben, men udviklingen halter, alt imens bakterierne er blevet mere og mere modstandsdygtige over for medicinen.

Samtidig er der ikke blevet udviklet ny antibiotika, der kan bekæmpe de resistente bakterier - og det er et »kæmpestort problem,« forklarer Mette Bryde Lind, der er direktør i Gigtforeningen: 

Mette Bryde Lind håber, at man politisk får øjnene op for, hvor stort et problem man står over for - også i Danmark. 
Mette Bryde Lind håber, at man politisk får øjnene op for, hvor stort et problem man står over for - også i Danmark.  Foto: Gigtforeningen
Vis mere

»Det har fatale konsekvenser for alle sårbare grupper – og det er rigtig mange. De patienter, der ikke kan tåle antibiotika, får fuldstændig ødelagt deres liv,« siger hun og fortsætter: 

»Hvis du er ‘rask’ og ung og ikke har en eller flere bagvedliggende sygdomme, så går det. Men hvis man er særligt sårbar, kan en simpel infektion risikere at slå én ihjel.«

Hun har med direktør i Lungeforeningen, Ann Leistiko, mandag skrevet en kronik i Berlingske for at råbe op om den alvorlige udvikling. 

Om de patienter, hvor mirakelmidlet ikke længere virker. Ikke mindst om de fatale konsekvenser, det kan få, hvis man ikke gør noget. Nu.

Og så er både Gigt- og Lungeforeningen to af de i alt 31 organisationer, der tæller alt fra fonde, infektionsmedicinere fra danske hospitaler, mikrobiologer og producenter gået sammen om at slå alarm.

»Man kan næsten ikke have, at det er sådan noget, vi dør af i verden. Det kan ikke nytte noget, at man bruger millioner på at blive behandlet for en kræftsygdom, eller gigt for den sags skyld, for så derefter at dø af en urinvejsinfektion,« siger Mette Bryde Lind, der tilføjer:

»Vi kommer med et opråb nu, fordi vi har haft en handlingsplan i Danmark, der udløber i 2024 og allerede er forlænget med brædder. Der er brug for politisk fokus nu.« 

Organisationerne håber, at der kommer en ny handlingsplan, hvor problemet bliver taget alvorligt. 

»Vi håber også, at det er noget, man vil sætte fokus på i EU. Det er vigtigt med en samlet handlingsplan, fordi vi rejser meget, og også her kan få bakterier og sygdomme. Men vi skal ikke vente på EU. Vi bør gå forrest i Danmark,« lyder det. 

WHO vurderer, at antibiotikaresistens på verdensplan allerede nu forårsager 1,3 millioner dødsfald hvert år – og at det tal kommer til at stige til 10 millioner i 2050, hvis man ikke handler globalt.

Med handlingsplanen ønsker man blandt andet, at der bliver afsat mange flere midler til forskning indenfor antibiotika, men også i forhold til, hvad man kan gøre for at forebygge infektioner, der kræver behandling med medicinen, forklarer Mette Bryde Lind. 

»Når man får antibiotika mod sygdomme, hvor det ikke virker, så fortsætter sygdommen, mens man får en større risiko for, at de onde bakterier lærer at blive modstandsdygtige over for antibiotika. Næste gang man så får en infektion, hvor man har brug for det, så virker den ikke,« siger Mette Bryde Lind.