Har du for nylig shoppet børnetøj hos den spanske butikskæde Zara, gør du klogt i at tjekke det en ekstra gang.

Firmaet har nemlig set sig nødsaget til at tilbagekalde en sparkedragt til nyfødte, oplyser Zara på sin hjemmeside.

Nærmere bestemt er der tale om varen Kids Newborn sparkedragt i ribstrik med referencenummer 4673/529/737

'Vi gør dig derfor opmærksom på, at sparkedragten til nyfødte med reference 4673/529/737 er blevet trukket tilbage fra markedet, efter at vi har opdaget nogle varer med trykknapper, der ikke sidder ordentligt fast på tøjet,' lyder det.

De løse knapper kan altså udføre en kvælningsfare hos de små, hvorfor Zara opfordrer til, at man kontakter dem, hvis man har erhvervet sig sparkedragten.

'Hvis du har købt denne vare, skal vi for at sikre den bedste kvalitet på vores service venligst bede dig om at kontakte os, så vi kan behandle en returnering og tilbagebetaling af beklædningsstykket,' skriver virksomheden på hjemmesiden.

Sådan ser den tilbagekaldte sparkedragt ud. Foto: Zara
Sådan ser den tilbagekaldte sparkedragt ud. Foto: Zara
Vis mere

Zara blev grundlagt af Amancio Ortega i 1975..

Der er fire fysiske Zara-butikker i Danmark – en i Odense i Rosengårdscentret og tre i København på Strøget, på Fisketorvet og i Field's.