Google, Gmail, Amazon Web Services og Slack.

Det er blot nogle af de internetsider, som skulle have store problemer tirsdag.

Det oplyser webstedet Downdetector.

Her kan man se, at der er flere brugere, der melder om problemer på siderne. Lige nu drejer det sig primært om landene:

  • Sverige, Tyskland, Holland, Storbritannien, Frankrig, Spanien, Polen, USA, Canada, Rusland, Japan og Brasilien.

Omkring klokken 15.30 dansk tid, var der over 10.000 brugere i USA, der fejlmeldte tjenesten Slack, som bliver brugt til intern kommunikation af mange arbejdspladser.

Slack Status skriver følgende på Twitter:

'Nogle kunder oplever problemer med at loade Slack. Vi vil komme med en status, når vi har mere information. Vi beklager forstyrrelsen'.

Nogle bruger har problemer med at få forbindelse eller logge ind på hjemmesiden. Andre oplever, at beskederne forsvinder eller ikke bliver sendt, når de forsøger at kommunikere gennem Slack, skriver det britiske medie Metro.